Glad og smilende fast vikar til lille selvejende Børnehave

deltid
Glad og smilende fast vikar til lille selvejende Børnehave
  • S/I Børnehaven Håbet
  • Hvedevej 45, 2700 Brønshøj

Børnehaven Håbet afd. Rundkørslen, søger en kompetent fast vikar med mulighed for fastansættelse.

Tiltrædelse hurtigst muligt

Stillingen er på 33 timer. 

Hvem er vi?

Afdelingen Rundkørslen er en del af den Selvejende institution Børnehaven Håbet. I afdelingen Rundkørslen er der plads til 25 børn fra 2 år og 10 mdr. og frem til skolestart. Vi har åbent fra kl. 7-17.00. Rundkørslen ligger i et hyggeligt villakvarter tæt på Utterslev Mose. 

Hvad er vores værdier?

Vi ønsker at børnene i børnehaven oplever en tryg, harmonisk og sjov hverdag i tætte relationer med engagerede voksne i et pædagogisk inspirerende udviklings- og læringsmiljø.

Derfor er det vores mål at hverdagen indeholder, glæde, oplevelser og udvikling samt tid og rum til det enkelte barn og fællesskabet. Vores mest væsentlige værdier i Børnehaven Håbet er, plads til forskellighed, tryghed og nærvær overfor børnene.

Det er væsentligt at lære børnene, at vi ikke er ens, men vi er ligeværdige. Alle har ret til sin mening, og det vi kan, er forskelligt, fordi vi har forskellige forudsætninger. Der skal være plads til forskelligheder. 

Vi forventer at du er:

  • Glad, smilende og imødekommende overfor børn, forældre og kolleger.
  • Mødestabil. 
  • Har lyst til at give børnene en god dag.
  • Kan være tydelig i din kommunikation.
  • Er fleksibel. 
  • Tager de pågældende opgaver med et smil.
  • Selvstændig og selv kan tage initiativ til at lave aktiviteter med børnene, - men samtidig er en god holdspiller.
  • Er omsorgsfuld, anerkendende, empatisk og samtidigt er i stand til at være tydelig overfor børnene.
  • Har kendskab til sprogvurderinger og andre pædagogiske værktøjer. 

Det kan vi tilbyde dig:

  • Et højt fagligt niveau
  • Medbestemmelse og indflydelse i det daglige arbejde.
  • Et hus med humor, tillid og omsorg for hinanden.
  • En dagligdag med fokus på nærvær og et tæt kendskab til både børnene og deres familier.
  • Et hus med arbejdsglæde og engagement.
  • Et lille og overskueligt miljø, hvor alle hurtigt bliver tæt på hinanden.
  • En Børnehave med en stabil personalegruppe hvor der sjældent er udskiftninger 

Yderlig information:

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Jacob eller Charlotte på

på tlf. 38600642

Vi ser frem til at høre fra dig

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via knappen "Ansøg dette job"


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dd30b2be)

Log ind