Gl. Hasseris Skole søger inklusionslærer – 30 timer pr. uge

deltid
Gl. Hasseris Skole søger inklusionslærer – 30 timer pr. uge
  • Aalborg kommune
  • Boulevarden 13 9000 Aalborg

Vil du være med til at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn trives og udvikler sig? Gl. Hasseris Skole søger en engageret og relationsstærk inklusionslærer til en fast stilling på 30 timer om ugen med opstart den 1. november 2025.

Om skolen

Gl. Hasseris Skole er en byskole beliggende i skønne omgivelser ved Rotunden midt i Hasseris. Vi oplever stor tillid og søgning til skolen, både pga. vores gode omdømme og byudviklingen i vores område.
Gl. Hasseris Skole er en skole med mere end 860 sprudlende elever og et engageret personale.  Skolen er afdelingsopdelt, og der arbejdes i årgangs- og fagteam.

På skolen er vi ligeledes kendt for at have et godt arbejdsmiljø, ligesom vi lykkes med at skabe et godt læringsmiljø for såvel børn og voksne. Vi tror på, at det gode arbejds- og læringsmiljø skaber gode faglige resultater og høj trivsel
Derudover har vi DELTA klasser på 0.-4 klassetrin i indeværende skoleår. Som en del af, at DELTA er et skoleudviklingsprojekt, arbejdes der med principperne fra DELTA på alle klassetrin i almenklasserne. Det er tydeligt for os, at det gør en positiv forskel for alle børn, når der arbejdes samstemt med forudsigelighed og struktur i både skole og DUS.

Om stillingen

Som inklusionslærer bliver du en vigtig del af skolens arbejde med at sikre, at alle elever – uanset forudsætninger – får mulighed for at deltage aktivt i undervisningen og fællesskabet. Du vil arbejde tæt sammen med lærere, pædagoger og ledelse om at støtte elever med særlige behov, både i klassen og i mindre grupper.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Støtte og vejledning af elever med faglige, sociale eller følelsesmæssige udfordringer
  • Samarbejde med klasseteams og ressourcepersoner
  • Bidrage til udvikling af inkluderende praksis og læringsmiljøer
  • Deltagelse i møder og sparring med kolleger og forældre
Vi søger en person, der:
  • Har en læreruddannelse og gerne erfaring med inklusionsarbejde
  • Er fagligt velfunderet og har blik for børns trivsel og udvikling
  • Er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs
  • Har en anerkendende tilgang og arbejder systematisk og struktureret
Vi tilbyder:
  • En skole med fokus på fællesskab, trivsel og faglighed
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med høj grad af samarbejde
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring
  • En arbejdsplads med engagerede medarbejdere og en støttende ledelse


    Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med DLF.


    Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
    Send ansøgning
    Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind