Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok og giver plads til frihed under ansvar? Hos Franck Miljø- & Geoteknik søger vi en engageret geotekniker, der har lyst til at præge sin egen rolle og bidrage til vores fortsatte vækst.
Om os
Hos os er kulturen præget af fleksibilitet, samarbejde og en uformel omgangstone. Vi hjælper hinanden og sparrer fagligt, til gavn for hinanden og projekterne. Vi er en virksomhed med stærke kompetencer inden for miljø- og geoteknik. Siden 1979 har vi gennemført mere end 300.000 boringer over hele Danmark.
Med base i Horsens beskæftiger vi ca. 45 medarbejdere og råder over egne laboratorier samt en af Danmarks største flåder af landbaserede borerigge.
Læs mere på http://www.geoteknik.dk.
Hvorfor vælge os?
Faglig styrke og sparring: Du bliver en del af en erfaren afdeling med 7 geoteknikere, der i gennemsnit har mere end 10 - 15 års erfaring. Videndeling og samarbejde er i centrum.
Frihed under ansvar: Vi giver dig mulighed for at forme dine egne opgaver og karrierevej.
Fleksibilitet: Vi tilbyder flekstid og en uformel kultur, hvor der er plads til balance mellem arbejde og fritid.
Stærke ressourcer: Adgang til moderne beregningsværktøjer.
Stabilitet og udvikling: En solid virksomhed med mere end 45 års erfaring og fokus på vækst og innovation.
Faglig udvikling: Mulighed for kurser, sparring med erfarne kolleger og deltagelse i projekter, der udfordrer din viden.
Frugtordning og morgenmad: Så du kan starte dagen godt. Og ja – vi har ofte kage på menuen, fordi vi tror på, at et velvalgt stykke bagværk kan gøre arbejdsdagen lidt sødere
Om jobbet
Som geotekniker hos os bliver du en nøglespiller i projekter, der spænder fra komplekse konstruktioner til rådgivning i feltet. Du får stor indflydelse på dine opgaver og mulighed for at forme din karrierevej.
Vi arbejder i åbne kontorlokaler med direkte adgang til ledere og kolleger, og du bliver en del af et hold med 7 erfarne geoteknikere (4–25 års erfaring).
Det er derfor ikke afgørende, om du er nyuddannet eller har mange års erfaring.
Vi tilbyder
Fleksible arbejdstider og gode ansættelsesvilkår
Løn, der matcher dine kvalifikationer
Et uformelt arbejdsmiljø i en lille organisation med tværfagligt samarbejde
Vi søger dig, der…
Brænder for geoteknik og motiveres af at finde løsninger, der gør en forskel
Er analytisk stærk og har en struktureret tilgang til opgaver
Trives i en flad organisation med ærlig ledelse
Har et højt drive, er udadvendt og samarbejdsorienteret
Dine opgaver
Udarbejdelse af geotekniske rapporter
Tilsyn og kontrol af udgravninger
Projektering af indfatningsvægge og støttekonstruktioner
Projektering af pæleværker og kontrol af pæleramning
Beregning af skråningsstabilitet og sætningsberegninger
FEM-modellering i Optum
Beregninger i SPOOKS og Strusoft Dimension
Vi forventer, at du
Er diplom- eller civilingeniør med speciale i geoteknik
Har erfaring med OPTUM (kendskab til SPOOKS og Strusoft Dimension er en fordel)
Har et højt fagligt niveau og lyst til at udvikle dig
Kan bevare overblikket og trives med ansvar
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Så send din motivation og dit CV (gerne pdf). Har du afklarende spørgsmål til stillingen, så kontakt endelig afdelingsdirektør Jesper Ravn på 24647061.
Vi glæder os til at høre fra dig!