Har du en bred indsigt i geo- og anlægsteknik? Har du lyst til at være med, hvor beslutningerne tages og påvirke de geotekniske løsninger for fremtidens vejprojekter? Så har vi stillingen til dig! Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Med Infrastrukturplan 2035 har vi lige nu særdeles mange spændende opgaver i Vejdirektoratet, som f.eks. tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus og tredje Limfjordsforbindelse.
Vi søger lige nu en fagligt stærk geotekniker, som både kan varetage rollen som geoteknisk ansvarlig på Vejdirektoratets projekter og bidrage til den faglige udvikling på tværs af organisationen.
I denne stilling vil du være med til at sikre det rigtige fundament for vores vision om en mere bæredygtig, sikker og økonomisk forsvarlig infrastruktur i Danmark.
Dine primære opgaver - Ansvar for planlægning og indkøb af geotekniske undersøgelser og rådgivning
- Ansvar for projektering og vurdering af geotekniske løsninger
- Sparring med kollegaer og rådgivere på tværs af fagdiscipliner
- Deltagelse i udvikling af kvalitetssikringssystemer og digitaliseringsprojekter
Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du skal navigere i spillerummet mellem entreprenør, rådgiver og bygherre. Der vil også være mulighed for at deltage aktivt i standardiseringsarbejde, vejregelarbejde m.m.
Din profil Vi søger en ny kollega, som vil være med til at sikre høj kvalitet i Vejdirektoratets projekter, og som har mod på at udfordre de traditionelle løsninger og være med til at afprøve og indføre ny teknologi.
Vi ser gerne, at du:
- har solid erfaring med geoteknik og evt. hydrogeologi fra f.eks. rådgiver- eller entreprenørbranchen, og at du har en baggrund som ingeniør eller geotekniker
- har erfaring med geoteknisk projektering og anlægsteknik – og det vil være en fordel, hvis du har indgående kendskab til vejbyggeri, fundering af broer eller større tunnelkonstruktioner og byggegruber
- har erfaring med planlægning af og opfølgning på anlægsarbejder
- kan bevare overblikket og nå de fastlagte mål til tiden
- motiveres af samarbejde og vidensdeling
Velkommen til Geoteknik og Fundering Du bliver en del af den geotekniske gruppe, som består af 25 kollegaer i primært Skanderborg. Vi har fokus på at udvikle vores faglige kompetencer og, i samarbejde med resten af organisationen, at skabe basis for succesfulde projekter. Vi har stor fokus på det sociale fællesskab og mener, det er vigtigt, at man har det godt med sine kolleger og trives i en uformel atmosfære, mens der udføres et professionelt stykke arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst. Der er mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer, ligesom der er mulighed for at blive ansat som special- eller chefkonsulent.
Som special- eller chefkonsulent ansættes du med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 38,5 time inkl. frokostpause og modtager 9 ekstra årlige fridage.
Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt mellem at være på kontoret og hjemme.
Læs mere Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kim André Larsen på telefon 4027 2874 eller mail kala1@vd.dk.
Er du interesseret? Send dit CV og en kort ansøgning senest søndag d. 10. august 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk.
Vedhæft ansøgning, CV og andre relevante dokumenter.
Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk anskuelse, handicap eller etnisk tilhørsforhold.