Har du et sporfagligt overblik, og vil du arbejde i et fagligt team på højt niveau?
Du bliver en del af Infrastruktur Vedligeholdelse – Spor Vest - Sønderjylland/Fyn, hvor vi har ansvaret for at sporet til stadighed overholder gældende banenormer. Det omfatter skinner, sveller, ballast, befæstelse og sporkonstruktioner. Vores team består af specialister, der har det daglige driftsansvar for infrastrukturen.
Vi søger en Geografisk Fagspecialist, der kommer til at arbejde ud fra et af vores kontor i Rødekro eller Fredericia.
Du bliver specialisten
Du får muligheden for at være en del af et fagligt dygtigt team med et godt fællesskab på tværs af fagene. Du vil få en central rolle, hvor du vil have ansvaret for en bred vifte af opgaver og ansvarsområder. Du skal derfor trives med at arbejde selvstændigt og tage beslutninger på egen hånd.
Du vil få ansvaret for at varetage det tekniske driftsansvar i infrastrukturen gennem tilsyn og tilstandsinspektion samt analyse i Irissys. Irissys er et IT-program, hvor vi opsamler alle data fra infrastrukturen, som f.eks. sporbeliggenhed, skinneslid, kl. 4 fejl m.m. Hvis du ikke, i forvejen, har kendskab til Irissys, vil vi naturligvis oplære dig i det. Vigtigst af alt er, at du generelt er fortrolig med at anvende IT systemer.
Dertil bliver dine opgaver at inspicere anlæg og føre tilsyn på udvalgte opgaver – primært inden for vedligehold – og du varetager idrifttagelsen af spor samt deltager i diverse samarbejdsmøder, byggemøder og sikkerhedsmøder. I løsningen af alle dine opgaver har du altid fokus på sikkerheden på banen.
Sporuddannet eller en længere videregående uddannelse som ingeniør eller en akademisk baggrund, med bred erfaring inden for spor
Vi er på udkig efter en sportekniker eller ingeniør med flere års erfaring, og det er et krav, at du har uddannelsen Sporteknik 1 og 2 eller tilsvarende akademisk uddannelse. Du har et generelt godt IT-kendskab og kendskab til SAP. Kendskab til engelsk og tysk er en fordel.
Du besidder evnen til at tænke kritisk og har erfaring med jernbaneinfrastruktur, især i forbindelse med sporkonstruktioner, ligesom du er vant til at arbejde struktureret og skal kunne forudsige vedligeholdelsesopgaver i vores analyseprogram (Irissys), som f.eks. skinneudveksling og sammenlægning af UT opgaver.
Vi lægger endvidere vægt på, at du har praktisk erfaring med at vedligeholde spor og sporskifter, så du bl.a. er i stand til at udfærdige en fyldestgørende opgavebeskrivelse.
Du har det godt med at arbejde i et varieret arbejdsmiljø
Du udviser gode evner til at samarbejde og kommunikere, er beslutsom og formår at bevare en klar tankegang, når der er travlt. Du trives med at arbejde både individuelt og i et team, hvor der kan være høj aktivitet.
Som Geografisk Fagspecialist skal du udføre sikkerhedsklassificeret arbejde og derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal have et godt helbred, herunder normal hørelse, syn og farvesans. Hvis du er i tvivl om du opfylder kravene, kan du læse mere på trafikstyrelsens hjemmeside.
Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere så kontakt Sektionschef Steen Guldmann på telefon 26731121. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.