Genopslag: Socialpsykiatrien i Tårnby kommune søger en recovery-orienteret socialfaglig medarbejder til at varetage forebyggende og individuelt tilrettelagt forløb

fuldtid
Genopslag: Socialpsykiatrien i Tårnby kommune søger en recovery-orienteret socialfaglig medarbejder til at varetage forebyggende og individuelt tilrettelagt forløb
  • Tårnby Kommune
  • Sneserevej 10, 2770 Kastrup

Brænder du for at bruge dine socialfaglige kompetencer i en stilling, hvor du arbejder selvstændigt med forebyggende indsatser?


Er du god til at skabe tillid og nærvær i mødet med mennesker, der befinder sig i sårbare livssituationer?

Da vores gode kollega flytter til Fyn, søger vi en medarbejder til vores team i GRO Tårnby, pr. 1. januar 2026.


Kerneopgaven for stillingen er at varetage de forebyggende og individuelt tilrettelagte forløb efter SEL §82b. Forløbet tilbydes til borgere, der har behov for støtte og vejledning i en periode på max 26 uger. Formålet med indsatsen er at forbedre den aktuelle funktionsnedsættelse eller at forebygge at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres. Dette arbejdes der på, i samarbejde med borgeren, gennem forskellige metoder/tilgange som f.eks. støtte til struktur og aktivitet i hverdagen, ADL træning og vurdering, støttende samtaler, energiforvaltning, brobygning til fx FACT, jobcent, OPUS, egen læge m.m. Mange borgere støttes derudover til opstart i gruppeforløb i GRO Tårnby. Alt sammen med fokus på at forbedre den enkeltes ressourcer og handlemuligheder, samt muliggøre meningsfulde aktiviteter i hverdagen og mestring af egen tilværelse. En del af opgaveløsningen foregår som udekørende, hvortil der stilles egen el-cykel til rådighed.

Du vil få base i GRO Tårnby og blive en del af et tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på udvikling og sammenhæng i indsatsen. GRO Tårnby er et tilbud i socialpsykiatrien i Tårnby kommune, hvor der ydes gruppebaseret støtte efter SEL §82a og aktivitet og samvær efter SEL §104. Du har derfor også mulighed for at præge dine arbejdsopgaver og bidrage aktivt til udviklingen samt varetagelsen af tilbuddene, men dette er ikke et krav.

Om dig

Vi ønsker:

  • At du har en socialfaglig uddannelsesbaggrund f.eks. ergoterapeut, socialpædagog eller noget helt tredje. Vigtigst er at du har lyst til at bruge din viden i praksis. med lyst til at bruge din viden i praksis
  • At du har erfaring med målgruppen
  • At du kan skabe tillid og tryghed i mødet med borgerne
  • At du kan arbejde med ADL
  • At du er vant til at dokumentere din indsats - vi bruger CURA
  • At du kan arbejde struktureret og med høj grad af selvtilrettelæggelse
  • At du kan arbejde selvstændigt i borgerens hjem
  • At du er opsøgende og kan dele viden gennem sparring med dine kollegaer
  • At du kan tænke innovativt og handle løsningsorienteret, når uforudsete problemer opstår

Om os:

  • Vi vægter faglig sparring med engagerede kollegaer højt
  • Vi har supervision med ekstern psykolog hver 6. uge
  • Vi tilbyder selvbestemmelse og fleksibilitet i struktureringen af din hverdag
  • Vi har mulighed for uddannelse og kurser
  • Vi er en lille kollegagruppe på 6 medarbejdere med forskellige fagligheder, hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø med rummelighed og humor
  • Vi holder af hverdagen og insisterer på at det skal være rart at gå på arbejde
  • Vi tilbyder god beliggenhed, tæt på offentlig transport og motorvejsafkørsel, samt fri parkering lige ved døren på Sneserevej 10

I Tårnby Kommune består socialpsykiatrien af et botilbud efter SEL § 107-108, et støttekorps samt Housing First efter SEL §85 og et aktivitetscenter med tilbud til psykisk sårbare borgere efter SEL § 82A, 82B & 104.
Fælles for alle tilbud i socialpsykiatrien er, at vi arbejder ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, hvor borgeren er ekspert på eget liv. Vi arbejder med borgernes drømme og mål og ser mennesket frem for diagnosen.

Vi afholder samtaler mandag den 24. november

Log ind