GENOPSLAG: Programme Specialist on Recovery and Reconstruction til UNDP i Gaza, Palæstina

fuldtid
GENOPSLAG: Programme Specialist on Recovery and Reconstruction til UNDP i Gaza, Palæstina
  • Udenrigsministeriet
  • Asiatisk Plads 2, 1402 København K.
Danmark søger i samarbejde med UNDP en Programme Specialist

Genopretning og genopbygning til UNDPs enhed i Gaza, Palæstina



Har du interesse i internationale stillinger, og søger du nye udfordringer uden for Danmark, så har Danmark i samarbejde med United Nation of Development Programme (UNDP) en spændende stilling som Programme Specialist til Gaza, Palæstina. En stilling ved UNDP giver en god indsigt i arbejdet i en international organisation og kan bidrage til erfaring i FN-systemet.

Kunne du tænke dig at arbejde ved UNDP, der er den førende FN-organisation dedikeret til at afskaffe fattigdom, ulighed og klimaforandringer? Udenrigsministeriet tilbyder i samarbejde med UNDP en spændende stilling som Programme Specialist, Recovery and Reconstruction i Gaza, Palæstina hvor du vil arbejde med at yde strategisk og teknisk rådgivning om politikker og rammer for tidlig genopretning samt genopretning og genopbygning. I samarbejde med eksperter og partnere i 170 lande hjælper UNDP nationer med at skabe integrerede og bæredygtige løsninger for mennesker og planeten. UNDPs program for bistand til det palæstinensiske folk (PAPP) er pålagt FNs Generalforsamlings resolution, der opfordrede til at forbedre palæstinensernes økonomiske og sociale forhold ved at identificere behov og etablere konkrete projekter. Du vil som programspecialist for genopretning og genopbygning yde programstøtte til UNDPs Gaza-Sub-Office portefølje og tematiske sektorer, og dette i overensstemmelse med udviklingsdagsordenen for 2030 og dens mål for bæredygtig udvikling (SDGer). Du vil være en vigtig medspiller i at udføre forskning og udarbejde analytiske rapporter, til beslutningstagerne i UNDPs Gaza-Sub-Office, for udformningen af programmer og projekter samt vurderingen af UNDPs impact.

Dine overordnede opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Yde Strategisk og teknisk rådgivning om kønsresponsive politkker og rammer for tidlig genopretning, genopretning og genopbygning
  • Yde rådgivende støtte til forvaltning og implementering af kønsresponsive tidlige genopretnings-, genopretnings- og genopbygningsprojekter
  • Styrke strategiske partnerskaber, ressourcemobilisering og fremme af vidensstyring
Har angivet vakt din interesse kan du læse mere om stillingen her.

Din ansættelse finansieres af Udenrigsministeriet, men UNDP er din arbejdsgiver, og du vil derfor ikke være udsendt af Danmark (statsudsendt) under din ansættelse. Du ansættes og udsendes på FNs ansættelsesvilkår og aflønnes under ansættelsen i henhold til FNs lønsystem. Ansættelsesperioden er 1 år med mulighed for forlængelse i op til 3 år og bidrager med værdifuld indsigt og erfaring i FN-systemet.

Ansættelsessted
Gaza, Palæstina

Forventet tiltrædelse
Snarest muligt

Ansøgning
Lyder stillingen interessant og mener du, at du opfylder de faglige kvalifikationer og har den nødvendige erfaring beskrevet i organisationens stillingsbeskrivelse, skal du søge elektronisk nederst i opslaget på ”søg stillingen”.
Vi skal have en målrettet ansøgning på ENGELSK bestående af følgende dokumenter: 1) en motivationsskrivelse, 2) FNs ansøgningsskema, 3) CV, inklusiv referencer, 4) eksamensbevis for bestået kandidatgrad samt 5) underskrevet samtykkeerklæring.
BEMÆRK, at ansøgningen først er komplet, når motivationsskrivelse, CV, eksamensbevis og samtykkeerklæring er registeret i rekrutteringssystemet via linket "søg stillingen" nederst på siden.

Ansøgningsfrist
19. september 2025 kl. 23.59 dansk tid.

Udvælgelse af kandidater til interview
Kandidater, der udvælges til interview, modtager besked herom pr. e-mail i løbet af september 2025. Alle andre ansøgere modtager samtidig et afslag pr. e-mail. Det forventes, at UNDP gennemfører interview til stillingen i september/oktober 2025.

Kontakt
Evt. spørgsmål, som ikke fremgår af opslaget kan sendes til: Multijob@um.dk
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Om os
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.



Log ind