Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Pædagog med hjerte for det nære søges til Børnehaven Agernhaven
Stillingen er på 22 timer ugentligt, med mulighed for flere timer som støttelærer i indskolingen –
tiltrædelse senest 1. august 2025
Drømmer du om at være en del af en lille, tryg børnehave, hvor du kan gøre en forskel og sætte dit
personlige præg på hverdagen? Så er det måske dig, vi søger i Agernhaven!
Vi leder efter en uddannet pædagog, der brænder for at arbejde med børn i alderen 3-6 år, og som vil
være med til at forme en hverdag præget af nærvær, faglighed og kristne værdier.
Om Agernhaven
Agernhaven er en forholdsvis ny børnehave, godkendt til 20 børn. Vi er stolte af at være en lille
institution, hvor børn hurtigt finder tryghed og genkendelighed i dagligdagen. Hos os får du mulighed
for at bidrage aktivt til udviklingen af vores pædagogiske rammer og fællesskab.
Vi lægger vægt på både spontanitet og struktur, og arbejder målrettet med sprogindsatser og tidlig
forebyggelse.
Vi tilbyder dig:
• Et stærkt fællesskab med fokus på anerkendelse, trivsel og faglig udvikling
• En hverdag med højt til loftet, hvor dine idéer og kompetencer bliver værdsat
• Mulighed for at være medskaber af en lille, men levende og engageret institution
Vi søger dig, der:
• Er uddannet pædagog og har interesse for børn i børnehavealderen
• Har et fagligt fundament og trives i reflekterende dialoger med kollegaer
• Arbejder anerkendende og inkluderende
• Har lyst til at være en del af et lille team og tage ansvar for fællesskabet
• Trives i udelivet og gerne inddrager naturen i det pædagogiske arbejde
• Kan identificere dig med de kristne værdier, som danner grundlag for vores pædagogik
• Er åben, samarbejdsvillig og har en god portion humor og kreativitet
Interesseret?
Du kan læse mere om os på www.agernhaven.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på tlf. 6112 2674 / 6112 2687 og spørge efter
Chris Marcher-Hentze.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 12. juni 2025
Ansøgning sendes til info@agernhaven.dk