Har du mod på ledelse og lyst til samledelse? Brænder du for at skabe kvalitet, respekt og tryghed i indsatsen for borgerne? Vil du være en del af omstillingen af hjemmeplejen i Tårnby – og samtidig bidrage med en stærk og handlekraftig faglig ledelse i samarbejdet med medarbejdere og lederkollegaer? Så har du her muligheden for at blive en del af et stærkt ledermakkerskab i en ambitiøs og udviklingsorienteret hjemmepleje.
Velkommen til din nye arbejdsplads
Den 1. april 2025 trådte en ny organisering af hjemmeplejen i kraft. Organiseringen bygger på ældrereformen, kommunens ældrestrategi samt erfaringer fra et pilotprojekt med selvstyrende teams.
Der er etableret fire tværfaglige teams, som hver opdeles i to funktionsteams, der dækker dag og aften. I funktionsteamene indgår social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og enkelte ufaglærte, mens visitatorer og terapeuter indgår på tværs.
Hvert tværfagligt team ledes af to teamledere i duoledelse – og det er til Team 3, vi nu søger en ny teamleder.
Du vil indgå i et tæt ledelsesmakkerskab med fælles budget- og fagligt ansvar og med fokus på arbejdsfællesskaber og trivsel. Samtidig har I hver især personaleledelsesansvar for ca. 30 medarbejdere i funktionsteams på dag og aften.
Du understøttes af vagtplanlægger, ruteplanlægger og sygeplejekoordinator og vil referere til en distriktschef samt indgå i et stærkt lederfællesskab med i alt otte teamledere.
Hjemmeplejen er samlet på én adresse, hvilket giver dig daglig sparring og nærhed til både teamledere og teams.
Ældrestrategi: Tårnby kommune har lanceret en Ældrestrategi som med overskriften, "Et kommunalt sundhedsvæsen - sammen med borgeren", har defineret 4 klare pejlemærker for den retning som organisationen fremefter skal styre mod. Der er en solid forankring og en klar opbakning fra en samlet organisation omkring tiltagende i strategien, men også en aldeles spændende opgave i for alle at bidrage til udmøntningen af intentionerne bag strategien. Du kan læse mere om indholdet i strategien i dokumentet her: https://www.taarnby.dk/politik/politikker-strategier-og-planer/sundhed-og-omsorg/strategier/aeldrestrategi-2022/
Løn- og ansættelsesvilkårJobbet er på 37 timer pr. uge til besættelse pr. 01. februar 2026 ker i henhold til gældende overenskomst med Dansk Sygeplejeråd efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Du refererer til distriktschefen, som har ansvaret for hjemmeplejen, og løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og på baggrund af kvalifikationer.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Du kan se dem her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som sygeplejerske i Tårnby Kommune se her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Ansøgningsfrist, samtaler og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke ”søg stilling” nedenfor.
Vi forventer at afholde samtaler den 11. december 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Du er også velkommen til at kontakte hjemmeplejen telefonisk på hovednummeret 3247 9900, og så vil du blive ringet op. Endelig er du også velkommen til at træffe aftale om at komme forbi hjemmeplejen på Oliefabriksvej 49.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 07.december 2025