Vi leder efter dig, fordi du har stor interesse i lønområdet og HR-data, har et indgående kendskab til den statslige lønadministration (herunder SLS/HR-løn), og har interesse i at arbejde med og analysere løn- og HR-data i en travl og international hverdag. I denne stilling får du en central rolle i at sikre, at vores medarbejdere modtager den rette løn til tiden, samtidig med at du understøtter vores ledelse professionelt i alle løn-relaterede spørgsmål.
Du bliver en del af HR-afdelingen, hvor du sammen med 14 engagerede kollegaer og 3 studentermedhjælpere arbejder tæt sammen for at opnå fælles mål. I HR lægger vi stor vægt på at hjælpe hinanden gennem sidemandsoplæring og daglig sparring, så du altid er godt klædt på til dine opgaver.
I HR er det topprioritet, at vi bidrager til, at IT-Universitetet ansætter og udvikler lige de kandidater – også internationale - som med exceptionel forskning, undervisning og administrative evner sikrer, at vi til stadighed uddanner højt kvalificerede og eftertragtede IT-specialister, som det danske arbejdsmarked i høj grad efterspørger.
Kompetencer For at trives hos os er det vigtigt, at du som en engageret og struktureret medarbejder formår, både individuelt og i tæt samarbejde med dine kolleger i løn-teamet, det øvrige HR-team samt kolleger fra andre afdelinger, at tage ansvar for en bred vifte af lønopgaver.
Du er den rette til jobbet fordi du er god med tal samt har generel interesse i og forståelse for IT-værktøjer.
Det vil være meget relevant i forhold til stillingen, at du har interesse og fokus på løbende procesforbedringer, evner at implementere dem, samt har kendskab eller interesse i at læse og forstå overenskomster, regler og vejledninger.
Det vigtigste er, at du har en konstruktiv tilgang til arbejdet, er nysgerrig og har interesse i at lære. Det du ikke kan, når du starter, er du klar til at lære.
Da omkring 2/3 af vores forskere og undervisere er internationale, vil du få mulighed for at kommunikere på engelsk og få indsigt i et arbejdsmiljø i konstant udvikling og globalt perspektiv.
IT-Univeristetet tilbyder Hos IT-Universitetet har vi outsourcet den tekniske lønadministration, men vi spiller en central rolle i lønindberetning og -kontrol. Vi rådgiver ledere og medarbejdere om alt fra løn, skat og pension til ferie og andre personalegoder. Det betyder, at du får en bred kontaktflade på tværs af hele organisationen og et tæt samarbejde med vores eksterne lønleverandør. Hvis du trives med at navigere i komplekse spørgsmål og sikre, at alt kører gnidningsfrit, er dette en stilling, hvor du virkelig kan gøre en forskel.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og familieliv til at fungere optimalt.
Ansættelsesvilkår Ansættelse og øvrige ansættelsesforhold sker efter gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation.
Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat senest den
1. juni 2025.
Yderligere information Du er velkommen til at kontakte interim HR-chef Lene Dahl Prahm på e-mail
lepr@itu.dk, hvis du ønsker yderligere information om stillingen.
Ansøgningsprocedure Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores
hjemmeside Ansøgningsfristen er den
30. marts 2025 kl. 12:00. Samtaler forventes afholdt i uge 14-15. IT-Universitetet benytter test i forbindelse med rekrutteringsforløb.
På IT-Universitetet har vi et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en værdifuld ressource. Vi lægger stor vægt på at understøtte et inkluderende arbejdsmiljø for alle vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religiøse tilhørsforhold eller etnicitet til at søge stillingen.