Genopslag - Dansklærer til fantastisk skole søges pr. 1. marts 2026

fuldtid
Genopslag - Dansklærer til fantastisk skole søges pr. 1. marts 2026
  • Haslevskolerne, Sofiendalskolen
  • Sofiendalsvej 42, 4690 Haslev
Vi søger en engageret lærer til Sofiendalskolen i Haslev

Om jobbet

Den stilling, vi ønsker besat, indeholder dansk i en 7. klasse samt i vores udskolingsspecialklasse. Vores 7. klasse er nyetableret fra august, da skolen fremover har to 7. klasser i stedet for én. Klassen er sammensat med fokus på både trivsel og læring og er organiseret som en mellemformsklasse. Det betyder, at flere elever har faglige og/eller sociale udfordringer, og derfor er der tilknyttet en pædagog i 15 lektioner om ugen.

Undervisningen i specialklassen foregår altid sammen med en pædagog. Her er der mulighed for at arbejde i to mindre grupper med ca. fem elever i hver eller samle klassen, alt efter hvad der giver bedst mening i undervisningen.

I begge klasser bliver du en del af et stærkt team med erfarne og hjælpsomme kolleger, som står klar til sparring og støtte.

Samarbejde er vores superkraft

Vi tror på, at kerneopgaven løses bedst i fællesskab. På Sofiendalskolen har vi et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem lærere og ledelse, og vi arbejder sammen om at skabe en skole med høj faglighed og et inkluderende læringsmiljø.

Vi har et nært samarbejde med både PPR og forældre, så vi i fællesskab kan støtte elevernes udvikling bedst muligt. Selvom hverdagen kan være travl, er der altid plads til et grin, et stærkt kollegialt fællesskab og en hjælpsom kultur, hvor vi arbejder analyserende og løsningsorienteret.

Sofiendalskolen er en del af Haslevskolerne i Faxe Kommune og har ca. 300 elever fra 0. til 9. klasse. Vi prioriterer samarbejdet på tværs af matriklerne højt – blandt andet gennem fælles personalemøder, pædagogisk udvikling, faglige netværk og sociale arrangementer.

Vi er en ambitiøs skole, der tror på, at læring sker i relationer, og at vi har et fælles ansvar for alle børn. En anerkendende tilgang til elever, kolleger og forældre er kernen i vores pædagogiske profil.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt værdigrundlag med fokus på mangfoldighed, fællesskab, omsorg, respekt og ansvar
  • Høj grad af medinddragelse
  • Mentorordning for nye medarbejdere
  • Et vedvarende fokus på samarbejde og trivsel
  • Stor opbakning fra engagerede forældre
Hos os møder du et engageret personale, der hjælper hinanden og værner om fællesskabet.

Vi søger en kollega, der vægter:

  • Pædagogisk refleksion
  • Faglig sparring
  • Tydelig struktur og stærk klasserumsledelse
  • Et børnesyn, der bygger på, at børn gør det så godt, de kan – når de kan
  • Mentalisering og forståelse for elevernes perspektiver
  • Aktiv deltagelse i kollegafællesskabet med godt humør og faglig fordybelse
Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse og arbejdstid

1. marts 2026. Stilling er på fuldtid.

Ansøgningsfrist

29. januar 2026.


Dato for ansættelsessamtaler

Samtaler afholdes løbende, indtil de rette kandidater er fundet – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt

Vil du vide mere om jobbet

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mike Jepsen på telefon 26 18 28 48. Send gerne en sms, så ringer han tilbage.
Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside: www.faxekommune.dk

Børneattest indhentes inden ansættelse.



Log ind