Vi søger en pædagog, som elsker at lege, kramme og være undersøgende sammen med børnene. Stillingen er på 37 timer med start 1. marts eller så snart som muligt.
I Lærken tror vi på, at børn gør det godt, hvis de kan. Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi ser barnets potentiale og er nysgerrige på hvilken intention, der ligger bag ved handlingen. Vi prioriterer at arbejde i mindre grupper, og inddeler børnene på tværs af stuer med fokus på relationer, aktiviteter og udviklingspotentiale. Vi arbejder med det store fællesskab, og har samtidig fokus på individet heri.
Vi arbejder med low arousel i hele huset. Vi bruger metoden til at hjælpe de børn, som har svært ved at regulere deres følelser, og til at kravtilpasse, så børnene oplever successer frem for nederlag. Det er nyt for os, så vi øver os stadig. Herudover arbejder vi med struktur og organiseringen for at give både børn og voksne en forudsigelig hverdag, hvor det er tydeligt, hvem der har hvilke roller.
Vi søger dig, der ligesom os tror på, at barnets tid i daginstitutionen skal give være fyldt med glæde, udvikling og give mening. Vi drømmer om, at du har erfaring fra daginstitution og gerne fra vuggestue. At du er faglig, relationskompetent, struktureret og bruger dig selv som et vigtigt læringsmiljø. Herudover er du rollemodel og kan holde fokus på pædagogikken dagen igennem.
Vi tilbyder: - Onboarding program med fast mentor
- Selvstyrende teams
- Afdelingsmøder hver anden uge
- Fast forberedelse uden for børnetid.
- Sparring efter behov med kollegaer og leder
Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø er alles ansvar, og vi har planer om at skulle arbejde med psykologisk tryghed først i 2026. Vi tror på, at det gode arbejdsmiljø smitter af på børnemiljøet. Og at det gode arbejdsmiljø kan bidrage til, at vi tør være undrende på hinandens praksis, så vi dermed kan udvikle den sammen.
I Lærken vil du møde en personalegruppe bestående af både unge og erfarne medarbejdere. Nogle har været ansat i mange år, mens andre kun har været i huset i kort tid. Nogle er gode til musik, andre til at lave kreative processer. Men fælles for os alle er, at vi ønsker for husets børn, at de skal føle sig inkluderet, værdsat og som en del af fællesskabet.
Vi er et lille børnehus med fire stuer. I børnehaven er der ca. 30 børn fordelt på to stuer med to voksne på hver. I vuggestuen er der to stuer med hhv. 13 og 9 børn og 6 voksne, hvoraf en er i flexjob. I Lærken er vi fleksible – det gælder både medarbejdere og leder. Vi er bevidste om, at ingen ved alt, og derfor sparrer vi med hinanden på tværs af huset og bruger hinandens kompetencer. Vi øver os sammen og sætter pris på hinandens forskelligheder. Vi hjælper hinanden, når der er behov, ligesom vi giver hinanden plads til at gøre det, som vi hver især brænder for.
Vi opfordrer interesserede til at komme forbi og mærke stemningen. For en rundvisning eller ved spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Anita Rosenkilde på
anitam@roskilde.dk eller telefon 4031 9418. Du er kan også kigge på vores instagram profil på: bornehuset_laerken, hvis du vil se glimt fra vores hverdag.
Der er ansøgningsfrist torsdag d. 15. januar 2026, kl. 12 og samtalerne vil bliver holdt i uge 4.
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst, og vi indhenter børne- og straffeattester i Roskilde Kommune.