Vi søger en klasselærer til den kommende 9.-10. klasse på Specialklasserne i Ølsted. Klassen består efter sommerferien af tre elever inden for autismespektret og en elev med cerebral parese, som har fast hjælper.
Relationen til den enkelte elev er afgørende, og jobbet kræver en dybfølt interesse i at nå ind til elevens sunde kerne. Det pædagogiske arbejde på vores skole tager afsæt i dette møde med eleverne og danner grundlag for undervisningen.
Det faglige niveau i klassen spænder vidt, men vi tror på et fælles afsæt i undervisningen, der skaber fællesskab og sammenhold i klassen. Undervisningen er funderet i lærerplanen for Rudolf Steiner-Skolen i Odense, dog med tilpasninger til klassen som helhed og elevernes individuelle behov.
Vi lægger vægt på, at du:
• Er steinerlærer eller helsepædagog, eller som minimum lærer eller pædagog med undervisningserfaring.
• Har erfaring indenfor specialområdet
• Kan inddrage den kunstneriske dimension i undervisningen, da vi vægter det på samme niveau som det intellektuelle.
• Er indstillet på at deltage i efteruddannelse eller kurser inden for Steinerpædagogikken, hvis du ikke allerede har en relevant baggrund.
Specialklasserne i Ølsted er en Rudolf Steiner specialskole med 20 elever og 12 medarbejdere. Vi har et tæt og forpligtende samarbejde med fokus på faglighed, begejstring og ansvarlighed. Arbejdet hos os bygger på en vilje til selvopdragelse – at se på sig selv i relation til både elever og kollegaer, og at udvikle sig både menneskeligt og fagligt.
Praktisk:
• Stillingen er et årsvikariat på ca. 30 timer ugentligt med mulighed for forlængelse
• Løn efter overenskomst
• Ansættelse pr. 1. august 2025, med mulighed for besøg inden da
• Vi holder samtaler løbende.
Sådan søger du:
Send din ansøgning hurtigst muligt til info@specialklasserne.dk og mærk den "Lærer".
Du kan læse mere om os på www.specialklasserne.dk
Specialklasserne i Ølsted
Ølstedgårdsvej 4A, 5672 Broby