Har du hænderne godt skruet på, og trives du i en alsidig rolle, hvor opgaverne spænder bredt – fra montage og fejlfinding til praktiske ad hoc-opgaver? Så er det måske dig, Regal A/S i Roskilde leder efter. Her bliver du en del af en mindre virksomhed med et tæt og hjælpsomt arbejdsmiljø, hvor frihed under ansvar og ærlighed præger hverdagen.
PROFIL:
Som Gearmontør hos Regal A/S får du en varieret hverdag med mange typer opgaver. Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Montage og reparation af gear, gearmotorer og elektromagnetiske koblinger og bremser
Fejlfinding og afprøvning af enheder
Sprøjtemaling af gear og gearmotorer
Lagerarbejde i samarbejde med den lageransvarlige, herunder plukning, pakning og forsendelse
Praktiske ad hoc-opgaver som græsslåning, snerydning, bykørsel og andet forefaldende arbejde
Du refererer til administrationschefen og vil blive oplært i tæt samarbejde med virksomhedens nuværende montør den første måned.
PERSONLIG PROFIL:
Vi søger en person med en (metal)håndværksmæssig baggrund – fx elektriker, elektromekaniker eller mekaniker – og med interesse for mekaniske og elektriske komponenter. Erfaring med gearmotorer og sprøjtemaling er en fordel, men ikke et krav. Du:
Har praktisk forståelse og arbejder selvstændigt
Er fleksibel og hjælpsom, og siger ikke nej til opgaver uden for normen
Har humor, en positiv indstilling og en ”den klarer jeg” attitude
Trives i en mindre organisation med en ligefrem og ærlig omgangstone
Behersker dansk i skrift og tale, og forstår engelsk på et rimeligt niveau
Har almindelige IT-færdigheder og kan anvende e-mail (Outlook)
Der søges en kandidat, som trives med både tekniske og praktiske opgaver og er klar til at tage fat, hvor der er behov.
VIRKSOMHEDEN TILBYDER:
Et job med stor alsidighed og frihed under ansvar
Grundig oplæring i samarbejde med nuværende montør
Lønniveau: Efterkvalifikationer
Pensionsordning fra start (8% virksomhed / 4% medarbejder)
Fredagsfrokost betalt af virksomheden
Et arbejdsmiljø præget af ærlighed, respekt og hjælpsomhed
SØG STILLINGEN:
Klik på "Søg Stilling" og vælg derefter "Opret Bruger" eller "Log ind."
Vi afholder løbende samtaler. Bemærk venligst, at stillingen vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet og at vores jobannoncer automatisk genpubliceres flere gange i løbet af annonceringsperioden.
Vi ser frem til at høre fra dig!
UDFORSK VORES AKTUELLE JOBMULIGHEDER
Vi har altid flere spændende muligheder – både faste stillinger og vikariater – som du kan finde her: https://www.scanpeople.dk/ledige-stillinger/
Om ScanPeople:
ScanPeople er en dynamisk rekrutterings- og vikarløsningsvirksomhed med speciale i at finde tekniske og administrative profiler til vores kunder. Vi arbejder tæt sammen med både kandidater og virksomheder for at skabe det rette match – hver gang. Vi er en del af Scanavo Gruppen og har base i Taastrup, men rekrutterer til hele Danmark.