Her ved Aulum og Hodsager kirker søger vi pr. 1. marts 2026 medarbejdere med evner til at passe og pleje gravsteder, grønne arealer og til at møde mennesker i enhver situation.
Vi søger 2 medarbejdere på 20-30 timer om ugen. Som medarbejder hos os bliver du en del af et godt og stabilt team på kirkegårdene. Den ene stilling er med ansættelse hele året, mens man i den anden stilling er hjemsendt december, januar og februar måneder. Vi søger gartnere/gartneriarbejdere, der både selvstændigt og sammen med kollegaer løser opgaverne på begge kirkegårde.
Vi løser en alsidig mængde opgaver lige fra lugning og rivning af gravsteder, græsslåning, hækklipning, til hjælp ved gravning og dækning af grave og urnenedsættelser. Derudover er der rengøringsopgaver i kirken og øvrige bygninger ved Hodsager kirke.
Vores forventning til dig er, at du:
Dine opgaver hos os er bl.a.:
Vi tilbyder:
Hvem er vi?
Aulum og Hodsager kirker arbejder tæt sammen, og al kirkegårdsdrift varetages af Aulum kirkegård, hvor du bliver ansat. Du bliver en del af en medarbejderflok på 6-7 personer på kirkegårdene. Derudover er vi 2 præster, 1 kordegn, 2 organister, 2 kirkekulturmedarbejdere, kirketjenere, og en frivillig-koordinator. Vi ser stor værdi i at være fælles om at være kirke og håber, at du også kan se dig selv som en del af det. I Aulum spiser alle ansatte frokost sammen i kirkehuset, hvor der også er omklædningsfaciliteter mm. I Hodsager er der også omklædningsfaciliteter og medarbejderkontor med spiseplads.
På kirkegårdene ændrer vi, i små bidder, udtrykket og gravstedsmulighederne ud fra en kirkegårdsudviklingsplan. Planen går fra små haver med hæk til åbne bede og plæner med parkpræg, - indtil videre er denne udviklingsplan taget godt imod af kirkegårdenes brugere. Hodsager kirkegård ligger, med sine ca. 7000m2, fredeligt og utrolig smukt lige på kanten af Storåen og Stoubæk Krat. Aulum kirkegård ligger i kanten af byen med et areal på ca. 3ha, og her er der både store træer, plæner og små nære steder, bænke og plads til at være sig selv.
Stillingen som gartner/gartneriarbejder kan kombineres med den ledige stilling som kirketjener ved Hodsager Kirke. Hvis du ønsker at søge begge stillinger, skal du sende en ansøgning til hver stilling. Du kan med fordel nævne i ansøgningerne, at du har søgt begge stillinger.
Løn- og Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende OAO-S-fællesoverenskomst samt Organisationsaftale for gartnere m.fl. indgået af Finansministeriet og Faglig Fælles Forbund (3F).
Lønnen udgør for gartneriarbejdere 288.471 kr. (trin 1) og 296.525 kr. (trin 2), og for gartnere 331.202 kr. (trin 1) og 341.119 kr. (trin 2) i nutidskroner, årligt og ved fuld tid. Hertil kan forhandles relevant tillæg efter relevante kvalifikationer eller uddannelse. Derudover gives funktionstillæg - hvis andre funktioner varetages. Der ydes fuld pension på 15% i pensionsbidrag.
Alle ovennævnte beløb er i nutidskroner og ved 37 timer pr. uge.
Der er tre måneders prøvetid.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos kirkegårdsleder Paul Seerup Nielsen 2310 9569 eller psn@km.dk. Du kan læse mere om Hodsager og Aulum kirker på www.aulumhodsagerkirker.dk.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 12. januar 2026. Ansøgningen sendes til 3098@sogn.dk.
Der afholdes samtaler onsdag den 21. januar 2026.