Gadstrup Skole søger ressource-/specialpædagog til mellemform i indskoling og mellemtrin

fuldtid
Gadstrup Skole søger ressource-/specialpædagog til mellemform i indskoling og mellemtrin
  • Roskilde kommune
  • Ramsømaglevej 17C, 4621 Gadstrup
Vil du være med til at skabe en skoledag med plads til forskellighed, tydelig struktur og stærke relationer? Brænder du for det specialpædagogiske arbejde og for at gøre en forskel for børn, der har brug for en skoledag med ekstra støtte og forudsigelighed? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en engageret og erfaren ressource-/specialpædagog til vores mellemform i indskoling og mellemtrin. Her arbejder vi med børn, der har brug for særlige rammer for at lykkes – fx inden for autismespektrum, ADHD og socioemotionelle udfordringer.

Du bliver en del af et stærkt og erfarent team med to andre specialpædagoger og tæt samarbejde med både lærere og SFO. Stillingen kan være på mellem 32–37 timer og ønskes besat pr. 1. august 2025.

Om opgaven Du bliver en central voksen for børn, der har brug for:

  • Tydelige, forudsigelige rammer og en fast struktur i hverdagen
  • Autismevenlig pædagogik, visuelle støttesystemer og tydelig dagsrytme
  • Stillepauser og ro til regulering, fx med TimeTimer og humørbarometre
  • En voksen, der kan aflæse nervesystem, energi og dagsform – og tilpasse krav og kontakt derefter
  • En tilgang baseret på mentaliserende pædagogik og low arousal
  • Tryghed gennem relationer og nærvær
Du skal være med til at skabe et læringsmiljø, hvor børn oplever sig mødt, forstået og som en del af fællesskabet.

Vi søger dig, som:
  • Er uddannet pædagog eller har bred erfaring fra specialpædagogisk arbejde i folkeskolen
  • Har specialpædagogisk viden og erfaring – gerne med autisme, ADHD og socioemotionelle vanskeligheder
  • Kan arbejde struktureret og relationelt på samme tid
  • Mestrer low arousal og mentaliserende tilgang
  • Har erfaring med visuelle støtteredskaber (piktogrammer, dagsplaner, TimeTimer m.fl.)
  • Er rodfæstet og nærværende, også i pressede situationer
  • Er tydelig, rummelig, fleksibel og omstillingsparat
  • Har lyst til og mod på at arbejde tæt sammen med dine primære kollegaer i et forpligtende teamsamarbejde
Vi tilbyder:
  • En spændende stilling i en velfungerende mellemform med erfarne kollegaer
  • Tæt sparring og fagligt samarbejde med både specialpædagoger, lærere og SFO
  • En arbejdsplads med stærke værdier, høj trivsel og fokus på fællesskab
  • Et miljø hvor faglighed, struktur og barnets perspektiv går hånd i hånd
  • En skole med klare ambitioner for inklusion og trivsel – og viljen til at skabe rammer, der virker
Om Gadstrup Skole Gadstrup Skole ligger i Roskilde Kommune og har ca. 400 elever fordelt på to spor. Skolen har et tæt samarbejde med en velfungerende SFO med ca. 150 børn dagligt. Vi prioriterer stærke relationer og tværfagligt samarbejde højt og arbejder løbende med at udvikle en skolekultur præget af tydelighed, nærvær og høj faglighed.

Ansættelse og kontakt:
  • Stillingen ønskes besat 1. august 2025
  • Ansøgningsfrist: 12. juni 2025
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
  • Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse
Har du spørgsmål – eller vil du komme forbi og opleve os i praksis – så kontakt skoleleder Thomas Panzio på tlf. 23 37 36 38 eller mail: thomaskp@roskilde.dk

Kom og bliv en del af en skole, hvor du både kan gøre en forskel – og mærke forskellen.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind