Gå forrest med hjerte og faglighed

fuldtid
Gå forrest med hjerte og faglighed
  • Egedal Kommune
  • 3650 Ølstykke

Er du pædagogen, der brænder for at skabe trygge og inspirerende rammer for børn?
Vil du være med til at implementere en legende tilgang og styrke børnenes udvikling – og samtidig være en del af et varmt og fagligt stærkt fællesskab? Så er det jo lige dig, vi leder efter!

Om os

I Børnehuset Paletten bliver du en del af et hus fyldt med engagement, faglighed og hjertevarme – og hvor arbejdsfællesskabet er stærkt og nærværende. Vi støtter hinanden, griner sammen og løfter i flok – til gavn for børnene. I vores seneste tilsyn blev vi vurderet til særdeles god kvalitet. 

Vi ligger tæt på grønne områder og tilbyder masser af muligheder for udeliv og aktiviteter. Med ca. 100 børn fordelt på to afdelinger arbejder vi i mindre grupper, hvilket giver både ro, nærhed og overskuelighed – og en fleksibel hverdag med god dynamik.

Vores pædagogiske tilgang bygger på tryg tilknytning, leg og et tydeligt børneperspektiv. Vi arbejder aldersopdelt og anvender ICDP som et centralt redskab til at styrke relationer og skabe en nærværende og differentieret pædagogik.

Vi tror på, at børneperspektivet skal bringes i spil – og du må gerne gå forrest og være kulturbærer, når vi sammen løfter kvaliteten i børnenes hverdag.

Hvem er du?

  • Du elsker at bringe leg, fantasi, faglighed og tryghed ind i børnenes hverdag.
  • Du trives i en struktur, der balancerer faglighed og fleksibilitet.
  • Du ser samarbejde med kolleger og forældre som en vigtig del af børns trivsel.
  • Du er nysgerrig, initiativrig og klar til at gå forrest.
  • Du har blik for børneperspektivet og ved, at tryghed og trivsel er fundamentet.

Du kan lide at

  • Planlægge og udføre aktiviteter med blik for børns trivsel og udvikling.
  • Indgå i tæt teamsamarbejde og bidrage til den fælles opgaveløsning.
  • Se forældresamarbejdet som en ressource i det pædagogiske arbejde.
  • Bidrage til faglig udvikling og bringe en legende tilgang i spil.
  • Gå forrest i hverdagen og være med til at sætte retning og skabe kultur.

Hvad får du hos os?

  • En arbejdsplads, hvor pædagogisk kvalitet og udvikling prioriteres.
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi ser hinanden
  • Faglig sparring 
  • En ledelse, der er nærværende og understøttende.
  • Og ikke mindst: Skønne børn, der er klar til at lege, lære og udforske verden – sammen med dig!

Vil du være med?
Så send din ansøgning inden d. 25.07.25 – vi glæder os til at møde dig!

I udgangspunktet er stillingerne på 37 timer om ugen, med ønsket opstart snarest muligt eller senest 1.sept.25

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen? Kontakt daglig leder Heidi Andersen på telefon 72 59 66 96.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. 

Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Samtaler afholdes løbende.

 

Log ind