Fysioterapeut/ergoterapeut til barselvikariat på Rehabiliteringsafdelingen

fuldtid
Fysioterapeut/ergoterapeut til barselvikariat på Rehabiliteringsafdelingen
  • Rehabiliteringsafdelingen
  • Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
Vil du arbejde med at få borgere sikkert hjem i egen bolig igen efter indlæggelse?
Vil du arbejde med både korte og lange forløb af forskellig kompleksitet?
Ønsker du at arbejde i meget nært tværfagligt samarbejde?

Så se nærmere her.
Vi er en terapeutgruppe på 2 fysioterapeuter og 3 ergoterapeuter, som varetager rehabilitering og genoptræningen af 22 midlertidige døgnpladser. Vi varetager genoptræningsplaner efter alle specialer og borgerne på vores pladser er primært 70+ årige med en primær ortopædkirurgisk eller neurologisk diagnose, samt multiple comorbiditeter, der alle har det til fælles, at de ikke er klar til at komme hjem i egen bolig efter hospitalsindlæggelse. Du skal derfor kunne se det spændende i en meget omskiftelig arbejdsdag, hvor de særlige og atypiske forløb er reglen mere end undtagelsen. Vores mål med borgernes ophold er at få dem sikkert og meningsfuldt hjem.

Som personalegruppe er vi 43 medarbejdere, fordelt på terapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, Social- og sundhedshjælpere og farmakonomer, som arbejder tæt sammen og bruger hinanden til støtte og sparring på kryds og tværs for at levere en sammenhængende indsats.
Det gennemsnitlige ophold er på 3-4 uger, men de varierer fra enkelte dage til flere måneder.

Som fysioterapeut på Frederikssund Rehabiliteringsafdeling vil dine monofaglige arbejdsopgaver primært være vurdering og træning af borgernes evne til at bevæge sig selv i liggende, siddende og stående stilling.

Som ergoterapeut på Frederikssund Rehabiliteringsafdeling vil dine monofaglige arbejdsopgaver primært være vurdering og træning af borgernes evne ift ADL-aktiviteter som personlig pleje og påklædning, samt spise- og synketræning.

Som terapeutgruppe varetager vi derudover startsamtaler, daglig fællestræning og vurdering og tilpasning af diverse hjælpemidler, samt hjemmebesøg med vores samarbejdspartnere i visitationen.
Vi deltager derudover i afdelingens tværfaglige aktiviteter med daglig triagering og ugentlige borgerkonferencer.

Frederikssund Rehabiliteringsafdeling er fysisk beliggende på Frederikssund Hospital, selvom vi er en kommunal afdeling. Vi er en døgnbemandet afdeling, hvor der udover terapeuterne er sygeplejersker, SSA og SSH og farmakonomer. Som terapeut ansættes du som selvtilrettelæggende mellem 7 og 17 i hverdage uden weekendarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler i december. Ansættelsesdato den 1. februar 2026

Ansøgningsfrist den 16 november 2025

Hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til at komme forbi til en kop kaffe, kan du ringe til Leder af Rehabiliteringsafdelingen Julie Lademark-Larsen telefon 20 36 99 31.

Ansættelsesforhold: Barselsvikariat 37 timer om ugen

Tiltrædelse
Den 1. februar 2026

 

Log ind