Vil du være en del af et fagligt stærkt og engageret team, hvor vi sammen udvikler kvaliteten i genoptræningen – med borgeren i centrum? Vi søger to fysioterapeuter til faste stillinger.
Om os Center for Genoptræning (CfG) Nørrebro er en del af CfG København, som har afdelinger i fem sundhedshuse i kommunen. Vi arbejder for at skabe sammenhængende og individualiserede genoptræningsforløb, der understøtter borgerens sundhedskompetencer.
I CfG Nørrebro er vi ca. 65 medarbejdere fordelt på et sekretariat, Geriatrisk Team, Ryg Team og Ortopædkirurgisk- og Idrætsmedicinsk Team.
Du bliver en del af et velfungerende team på 23 fysioterapeuter, hvor samarbejde, faglig sparring og trivsel prioriteres højt. Hos os er der plads til både faglig fordybelse og udvikling, og du får en grundig introduktion til specialet og teamets arbejdsgange.
Dine opgaver Du kommer til at varetage undersøgelse, vurdering, behandling og træning af borgere med ortopædkirurgiske og idrætsmedicinske problematikker. Herunder borgere med rekonstruktion af sener og ligamenter i ankel, knæ og skuldre, meniskresektioner og fiksationer, brusklæsioner samt artroskopi i hofteled. Desuden varetager teamet genoptræning af borgere med ikke-operative diagnoser, herunder undervisning og træning af borgere med hofte- og knæartrose – henvist fra egen læge.
Vi arbejder både individuelt og på hold med stort fokus på digitalt understøttet træning fx via Icura og Exorlive Go, hvor borgeren støttes i at tage aktiv del i egen genoptræning.
Vi søger dig, der - har klinisk erfaring inden for ortopædkirurgi eller idrætsmedicin – eller lyst til at opnå det
- er nysgerrig, reflekteret og engageret i faglig og personlig udvikling
- trives i et stærkt fagligt miljø og bidrager aktivt til fællesskabet
- har en anerkendende og professionel tilgang til borgere, pårørende og kolleger
- har interesse for digitale løsninger i genoptræningen
- har en struktureret tilgang og en positiv indstilling til forandring
- har lyst til at arbejde med at understøtte borgerens motivation og kan tilpasse din tilgang til forskellige borgere og deres forudsætninger
Vi tilbyder - et udviklingsorienteret arbejdsmiljø med høj faglighed og kollegial støtte
- mulighed for kompetenceudvikling og videndeling
- en kultur præget af åbenhed, tillid og medindflydelse
- moderne rammer i Sundhedshus Nørrebro og en hverdag med variation og faglig mening
Løn- og ansættelsesvilkår Begge stillinger er på 37 timer ugentligt med start henholdsvis den 1. januar 2026 og den 1. marts 2026.
Centerets åbningstider er mandag og onsdag kl. 7.30–18.00, tirsdag og torsdag kl. 7.30–17.00 og fredag kl. 7.30–15.00. Du skal forvente 1–2 sene dage om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Center for Genoptræning Nørrebro ligger i Sundhedshus Nørrebro, Mimersgade 41, 2200 København N.
Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Camilla Schäffer på 21 53 62 14.
Søg via linket senest fredag den 14. november 2025 Der afholdes samtaler mandag den 24. november og tirsdag den 25. november.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på
www.vores-hverdag.dk