Er du fysioterapeut og ønsker du at støtte mennesker i en fysisk udfordrende hverdag? Kan du se dig selv både rådgive en militær chef og behandle en soldat? Og trives du i en alsidig rolle, hvor faglighed, ansvar og fællesskab går hånd i hånd? Så læs med her! Om os Center for Militær Fysisk Træning søger fysioterapeuter til flere lokationer i landet. Vi tilbyder en unik mulighed for at bringe din faglighed i spil i en meningsfuld kontekst – og blive en del af opbygningen af et styrket dansk forsvar.
Vi er en del af Forsvarets Sanitetskommando og fungerer som Forsvarets samlede kompetencecenter inden for fysisk træning, fysioterapi og belastningsstyring. Vi uddanner og vejleder både enkeltpersoner og enheder i at opnå og vedligeholde fysisk operativ parathed.
Vores medarbejdere er både civile og militære. Vi har base på Svanemøllens Kaserne i København, men vores medarbejdere er tilstede over hele Danmark. I dag er vi 12 fysioterapeuter – og det tal vokser til 17 i 2025.
Vi arbejder for, at Forsvarets personale har den nødvendige fysiske kapacitet, robusthed og viden til at kunne præstere i krævende operative rammer – og samtidig forebygge skader og belastninger.
Om stillingerne Vi søger fysioterapeuter til infirmerier flere steder i landet, og du får mulighed for at arbejde med soldater tæt på deres operative hverdag. Afhængigt af din geografiske præference bliver du tilknyttet én fast lokation i én af følgende regioner:
- Region Midtjylland: Flyvestation Karup og Skive Kaserne – med opgaver på Holstebro Kaserne
- Region Nordjylland: Flådestation Frederikshavn – med opgaver på bl.a. Aalborg Kaserne, Flyvestation Aalborg eller Hjørring Kaserne
Din daglige base vil være på én af de nævnte lokationer, men du skal være indstillet på at yde støtte på tværs af regionens øvrige tjenestesteder i kortere perioder.
Når du søger stillingen, bliver du bedt om at angive, hvilken region du foretrækker.
Hvad skal du arbejde med.. Som en del af et dygtigt team vil dine opgaver være:
- Udredning, rådgivning og behandling af soldater med fysiske problemstillinger.
- Rådgivning og sparring med chefer og trænere om træning, belastningsstyring og restitution.
- Undervisning af soldater i skadesforebyggelse og fysisk robusthed.
- Deltagelse i tværfagligt samarbejde og faglige netværk.
- Opsøgende arbejde i felten – vi møder soldaten dér, hvor opgaven er.
Du vil også, ved behov, bidrage med faglig vurdering i forbindelse med helbredsvurderinger.
Du indgår i det nationale netværk af fysioterapeuter under Center for Militær Fysisk Træning og vil deltage i faglig vidensdeling og løbende kompetenceudvikling.
Om dig Du
er uddannet fysioterapeut og motiveret af at gøre en forskel i en praksisnær og meningsfuld hverdag. Du har lyst til at arbejde med soldater – både forebyggende og behandlende – og du trives i et miljø, hvor ansvar, samarbejde og faglig udvikling er i fokus.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med behandling og rehabilitering af sportsskader
- Er vant til at undervise – også større grupper – og kan formidle faglig viden klart og engageret
- Har forståelse for fysisk træning og belastningsstyring
- Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper, men kan også arbejde selvstændigt
- Har struktur og overblik i en hverdag med mange forskellige opgaver
- Trives med at arbejde opsøgende – både i behandlingsrummet og ude hos enhederne
Derudover forventer vi, at du:
- Har kørekort (kategori B – krav)
- Kan gøre dig forståelig på engelsk – både mundtligt og skriftligt
- Har lyst til at være en del af et fagligt fællesskab og dele din viden med kolleger på tværs af landet
Kendskab til Forsvaret eller tidligere erfaring, fx fra værnepligt, er en fordel – men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Har du spørgsmål til stillingen generelt er du velkommen til at kontakte chefen for Militær Fysisk Støttesektion major Michael Lindholm på telefon 2965 6458 eller e-mail:
FSK-C-CHMFS@mil.dk.
Har du spørgsmål i forhold til virket som fysioterapeut er du velkommen til at kontakte fysioterapeut Thea Dalgas på telefon 5087 8343 eller e-mail FSK-C-MFS05@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848.
Stillingerne er fuldtidsstillinger med tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsfristen er den 10. juni 2025. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 25/26.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Sanitetskommando I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og uddannelsescentrene Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.