Vil du være med til at sætte øget fokus på kvinders sundhed? Københavns Kommune har som den første kommune i Danmark oprettet et specialiseret efterfødselstilbud målrettet kvinder, der oplever fysiske gener efter graviditet og fødsel. Derudover er der afsat midler til udviklingen af et kommunalt tilbud til kvinder med endometriose.
Vi søger fire engagerede fysioterapeuter med interesse for det urogynækologiske område til faste stillinger på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2026. Hvis muligt ønsker vi at besætte to af stillingerne den 1. december 2025.
Vi arbejder i et felt under konstant udvikling, hvor vi hele tiden tilpasser vores tilbud til borgernes behov. Det kræver fleksibilitet, nysgerrighed og lysten til at være med til at udvikle nye løsninger i takt med, at området vokser.
Om os Center for Genoptræning – Vanløse er ét af Københavns Kommunes fem genoptræningscentre. Vi er 32 engagerede medarbejdere med stærke faglige kompetencer og et tæt samarbejde præget af tillid og respekt.
Vi varetager tidsbegrænsede genoptræningsforløb efter sundheds- og serviceloven, primært indenfor
- geriatri
- ortopædkirurgi
- artrosetræning
Herudover er vi specialiseret i
- genoptræning efter benamputation
- urogynækologiske og urologiske diagnoser
Som ny kollega i centeret bliver du en del af det urogynækologiske team, hvor du – ud over varetagelsen af efterfødselsforløb – vil arbejde med andre relevante opgaver indenfor området. Du vil også få mulighed for at bidrage til udviklingen af Københavns Kommunes nye tilbud til kvinder med endometriose.
Vi tilbyder - en arbejdsplads med høj trivsel, nærvær og motivation
- et engageret team med stærkt fagligt fællesskab og sociale aktiviteter
- grundig introduktion til det urogynækologiske speciale
- ugentlige sparringsmøder og faglig udvikling – understøttet af vores udviklingsterapeut på området
Dine arbejdsopgaver - afholde indledende samtaler med faglig vurdering og tilrettelæggelse af forløb
- varetage individuel træning
- afholde telefonkonsultationer som en integreret del af forløbene
- undervise og vejlede på holdtræning på flere niveauer
- vurdere muligheder for at understøtte borgerens træning digitalt
- dokumentere i Cura, foretage effektmålinger og løse relevante administrative opgaver
- evt. bidrage til udviklingen af et nyt tilbud til kvinder med endometriose
Vi forventer, at du - har erfaring med eller stor interesse for det urogynækologiske speciale
- er god til at skabe kontakt og motivere borgerne
- trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi løbende justerer vores tilbud
- er indstillet på at arbejde i ydertimer – både morgen og eftermiddag/aften
- arbejder struktureret og selvstændigt, men også fleksibelt og kollegialt
- trives med udvikling, tværfagligt samarbejde og skiftende opgaver
- har praktisk erfaring med dokumentation og IT-systemer
- er idérig og har lyst til at være med til at videreudvikle vores tilbud
Løn– og ansættelsesvilkår Stillingerne er faste og på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse den 1. januar 2026. Ansættelse sker efter gældende overenskomst med Københavns Kommune. Vi indhenter straffeattest og anmoder om børneattest i forbindelse med ansættelse. Center for Genoptræning – Vanløse er omfattet af røgfri arbejdstid.
Mere information For nærmere information om jobbet kontakt afdelingsleder Charlotte Syvertsen på 21 70 16 43.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Søg via linket senest torsdag den 9. oktober 2025 Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 21. oktober og evt. også fredag den 24. oktober.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker.
Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.