Fysioterapeut til sidste halvdel af barselsvikariat

deltid
Fysioterapeut til sidste halvdel af barselsvikariat
  • Tønder Kommune
  • 6270 Tønder

Kunne du tænke dig en afvekslende og udfordrende arbejdsdag? Har du en bred faglig viden, kendskab til både børne- og handicapområdet, og ønsker du at arbejde med børn, der har et stort behov for fysioterapeutisk træning? Så er det dig, vi ønsker som barselsvikar i Nyskovens Børnehus.

Nyskoven Børnehus er et dagtilbud, der er opdelt i tre grupper, hvor den ene gruppe er et specialtilbud. Vores nuværende dygtige barselsvikar har fået sit drømmejob, og derfor søger vi en, der kan overtage hendes vikariat i specialtilbuddet 20 timer pr. uge fra 1. april til 30. september 2025. 

Specialgruppen er pt. normeret til 10 børn, og du får primært dit virke i specialtilbuddet, hvor alle børn har et stort behov for fysioterapeutisk træning,

Vi ønsker en person med en bred faglig viden, og med særligt kendskab til både børne- og handicapområdet.

Arbejdet er selvstændigt og har blandt andet indhold af daglig træning, udarbejdelse af test, rådgivning til forældre og personale, og skiftlig dokumentation hvert halve år til statusmøder. Vi tror på tværfaglighedens kvaliteter og forventer et positivt og givtigt samarbejde i hverdagen.

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Solvejg Dixen på tlf. 23 44 83 72.

Ansøgningsfristen er den 16. marts 2025, men vi indkalder løbende til samtaler, og lukker opslaget når rette kandidat er fundet.

Lønindplacering er efter aftale om Ny Løn.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Log ind