Fysioterapeut til genoptræning og rehabilitering i Vesthimmerlands Kommune

fuldtid
Fysioterapeut til genoptræning og rehabilitering i Vesthimmerlands Kommune
  • Genoptræning
  • Fredensvej 4, 9640 Farsø
Er du fysioterapeut med lyst til at bringe din faglighed i spil i en levende organisation, hvor vi skaber udvikling sammen? Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab og bidrage til at styrke borgernes funktionsevne og livskvalitet? Så har vi en spændende stilling til dig i genoptræningsafdelingen i Vesthimmerlands Kommune.

Vi søger en engageret fysioterapeut til en fast stilling på 37 timer om ugen med opstart den 1. september 2025. Du bliver ansat i Genoptræningsafdelingen under Sundhedscenter Vesthimmerland, og dine opgaver vil primært være inden for genoptræning og rehabilitering – primært som en del af et fast team i forhold til den nye ældrelov, som træder i kraft 1. juli 2025 og i mindre grad opgaver efter Sundhedsloven (genoptræningsplaner).

Vi står midt i en organisatorisk forandringsproces, hvor vi udvikler nye arbejdsgange og samarbejdsformer. Derfor kan vi ikke give en fuldstændig fast beskrivelse af dine fremtidige opgaver, da der stadig er usikkerhed om den præcise udformning af nogle af disse. Men du vil blive en del af det fremadrettede arbejde, hvor genoptræning og rehabilitering vil være fokusområder. Du vil arbejde tæt sammen med borgerne og andre aktører i det tværfaglige samarbejde, samtidig med at du er forankret i et stærkt terapeutfagligt fællesskab, hvor faglig ledelse understøtter din udvikling og dine opgaver.

Du bliver geografisk tilknyttet ét til to af vores fire hovedområder: Løgstør, Aars, Aalestrup eller Farsø – og skal være indstillet på, at områderne kan ændre sig over tid i takt med, at vi tilpasser organisationen til nye opgaver og behov.

Din profil

Vi søger en fysioterapeut, som:

  • Har en solid faglighed og gerne erfaring fra kommunal praksis eller lignende.
  • Erfaring med hverdagsrehabilitering og koordinering af disse forløb er en fordel.
  • Har lyst til, og er god til at indgå i og udvikle tværfaglige samarbejder omkring borgerne.
  • Trives i en foranderlig hverdag og bidrager aktivt til udvikling af arbejdsgange.
  • Har erfaring med både individuel træning og holdtræning – i træningscenter og/eller i borgerens hjem.
  • Kommunikerer klart og respektfuldt og samarbejder konstruktivt med kolleger og borgere.
  • Er fleksibel og har blik for fællesskabets behov.
Om os

Genoptræningsafdelingen er en del af Sundhedscenter Vesthimmerland i Farsø og består af 18 sundhedsfaglige medarbejdere (fysioterapeuter, ergoterapeuter og en træningsassistent) samt to administrative kolleger. Vi har træningsfaciliteter i kommunens fire hovedbyer og tilbyder desuden træning i borgerens eget hjem efter behov.

Vi lægger vægt på, at vores samarbejde bygger på tillid, åbenhed og respekt, og vi hjælper hinanden på tværs, når der er brug for det.

Sundhedscentret huser også andre sundhedstilbud – herunder Borger Sundhed, som er afdelingen for patient- og borgerrettet forebyggelse – og vi har et aktivt fagligt og socialt miljø med plads til både faglig fordybelse og et godt grin i hverdagen.

Vi ser frem til at byde en ny kollega velkommen, som vil være med til at præge den udvikling, vi står i – og som har lyst til at bringe sin faglighed i spil til gavn for borgerne i Vesthimmerlands Kommune.

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med høj faglighed og kollegialt fællesskab, hvor vi prioriterer samarbejde og sparring.
  • En engageret faglig leder, der understøtter din udvikling og inddrager medarbejdere i forandringsprocesser.
  • En hverdag med varierede opgaver, hvor du gør en forskel for borgerne.
  • Mulighed for medindflydelse på opgaveløsningen og planlægning af din arbejdsdag.
  • Gode rammer for faglig og personlig udvikling.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med humor, nærhed og fokus på trivsel.
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Ansøgningsfrist: torsdag d. 29.5.2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 10. juni 2025.

Ved evt. ansættelse indhentes der straffeattest og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Log ind