Fysioterapeut til Genoptræning og Rehabilitering

fuldtid
Fysioterapeut til Genoptræning og Rehabilitering
  • Rudersdal kommune
  • Øverødvej 2 2840 Holte
Barselsvikariat

Er du fysioterapeut med lyst til at gøre en forskel – også når nøgleordene er faglig kvalitet, tværfagligt samarbejde og organisatorisk udvikling? Så har vi et barselsvikariat, hvor både dine faglige og menneskelige kompetencer får lov at folde sig ud.

Vi søger en fysioterapeut til et barselsvikariat fra 1. december 2025. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi arbejder målrettet med rehabilitering og genoptræning af borgere med neurologiske, geriatriske og ortopædiske problemstillinger.

Om os

Du bliver kollega til 11 fysioterapeuter og 7 ergoterapeuter, der arbejder med døgnrehabilitering, hjemmetræning og avanceret neurologisk genoptræning. Vi har fast tilknyttet logopæd og neuropsykolog og arbejder i tværfaglige teams med fokus på meningsfulde arbejdsfællesskaber og høj faglig kvalitet. I foråret 2026 fusionerer vi til en anden matrikel og terapeutgruppen får vokseværk.

Borgerens mål og livssituation er altid udgangspunktet for vores indsatser, og vi arbejder kontinuerligt med udvikling og kvalitetssikring af praksis.

Hvad tilbyder vi?
  • Et energisk og anerkendende team med højt til loftet og kort til grin

  • Spændende opgaver inden for neurorehabilitering – både individuelt og på hold

  • Et stærkt samarbejde, hvor ingen står alene med udfordringer

  • Fokus på faglig sparring, udvikling og nysgerrighed

  • Mulighed for at bidrage til den kommende matrikelfusion i foråret 2026

Dine opgaver
  • Udarbejde mono- og tværfaglige mål og planer i samarbejde med borger og pårørende

  • Varetage individuelle og holdbaserede træningsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade

  • Arbejde evidensbaseret og inddragende i rehabiliteringsprocessen

  • Samarbejde på tværs af kommunen – fx med hjerneskadekoordinator og myndighedsområdet

Vi leder efter dig, der…
  • Er uddannet fysioterapeut med særlig interesse for rehabilitering og genoptræning

  • Gerne erfaring med neurologi og relevante kurser

  • Kan dokumentere og reflektere over egen praksis

  • Trives i forandring og ser muligheder frem for begrænsninger

  • Du bringer både faglighed og personlighed ind i teamet – vi vil mærke, hvem du er!

Vi tilbyder

  • Et arbejdsfællesskab med faglighed, anerkendelse og vilje til at lykkes

  • Et team, der også ses uden for arbejdstiden – fx til fredagstræning, surdejsboller og julefrokost

  • Gode træningsfaciliteter med lyse sale, træningskøkken og varmvandsbassin

  • En arbejdsplads i udvikling – med flytning til nyrenoverede Hegnsgården i april 2026

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer ugentligt

  • Tiltrædelse: 1. december 2025

  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst

  • Der indhentes straffeattest og referencer ved ansættelse

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfrist: 27. oktober 2025 Samtaler afholdes: 29. oktober 2025

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Højfeldt Schive på tlf. 7268 2064.

Du søger stillingen via knappen "Søg stilling" nedenfor. Du må gerne vedhæfte eksamensbevis og relevante dokumenter.

Log ind