Fysioterapeut til fast stilling til Kildegården

fuldtid
Fysioterapeut til fast stilling til Kildegården
  • Plejehjemmet på Kildegården
  • Kildevej 10, 8660 Skanderborg
Vil du være med til at skabe livskvalitet og rehabiliterende udvikling for beboerne på Kildegården?

Vi søger en engageret fysioterapeut til vores team, da vores nuværende kollega gennem mange år, har søgt nye veje.

Som fysioterapeut hos os bliver du en vigtig del af et tværfagligt team miljø, hvor vi arbejder med afsæt i borgernes kompetencer, håb og drømme. Du får ansvaret for den fysioterapeutiske indsats på Kildegården – i tæt samarbejde med vores dygtige ergoterapeut. Endvidere vil der, for den rette ansøger, være mulighed for at blive en af Skanderborg kommunes underviser indenfor forflytning.

Dine opgaver
Dine arbejdsopgaver vil primært ligge inden for:
  • §140 GOP, SEL §86.1 (genoptræning) og §86.2 (vedligeholdelsestræning) – både individuelt og på hold.
  • Visitation og tilrettelæggelse af borgerforløb i samarbejde med teamet, så indsatsen tilpasses den enkelte borgers behov.
  • Deltagelse i vores tværfaglige møder, hvor vi drøfter borgerforløb, deler faglig viden og udvikler vores praksis.
  • Deltage i teammøde.
  • Hjælpe kollegaer på de andre to plejehjem, hvis der opstår behov.

Dit team og din arbejdsplads
Du bliver en del af et tværfagligt team med social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, sygeplejersker og ergoterapeut – og samtidig en del af en kompetent terapeutgruppe med to fysioterapeuter og tre ergoterapeuter, som arbejder på tværs af Distrikt Skanderborgs tre plejehjem. På Kildegården arbejder vi ud fra et EDEN perspektiv. Her arbejder vi aktivt med at forebygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed – du kan læse mere om EDEN-tilgangen på www.edendanmark.dk. Hos os betyder det blandt andet, at vi prioriterer udelivet i hverdagen. Hen over foråret og sommeren har vi haft to lam gående i vores smukke have, som har været en stor oplevelse for alle.
I Distrikt Skanderborg har vi fokus på udvikling og faglig sparring, og vi prioriterer samarbejde – både med borgerne, på tværs af faggrupper og i monofaglige fora.

Vi søger dig, der
  • Er uddannet fysioterapeut og har lyst til at bringe din faglighed i spil i et tværfagligt miljø.
  • Trives med at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst, men også som en del af et team.
  • Har positiv energi, nysgerrighed og lyst til at lære – og til at dele din viden med andre.
  • Ser værdi i rehabiliterende arbejde og i at understøtte borgernes livskvalitet og selvstændighed.

Vi tilbyder
  • Et grundigt introduktionsforløb med følgedage, oplæring i vores dokumentationssystem Cura, og introduktion til både kommunen og distriktet.
  • Et miljø med høj faglighed, samarbejde og humor.
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og du er selvtilrettelæggende i forhold til dine opgaver
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for selvtilrettelæggende fysioterapeuter.

Praktisk information
  • Samtaler afholdes: 24. november fra kl. 12.00
  • Tiltrædelse: 1. januar 2026
  • Skriv gerne i din ansøgning, hvis du har ønsker til tidspunkt for samtalen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
  • Fysioterapeut i distriktet Birgitte Bechgaard på telefon 29 13 82 23
  • Leder for terapeuterne i Distrikt Skanderborg; Christina Høy Olrik på telefon 23 43 71 37
Vi glæder os til at modtage din ansøgning – og til at byde dig velkommen i vores team!

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Log ind