Fysioterapeut til fast stilling hos Genoptræning Nord

fuldtid
Fysioterapeut til fast stilling hos Genoptræning Nord
  • Odense Kommune
  • 5220 Odense SØ
Sundhedsforvaltningen, Genoptræning Nord søger en fysioterapeut til fast stilling på 32-37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. oktober 2025. Primære opgaver inden for det neurologiske område. Arbejdsbase vil være på Genoptræningscenter Bolbro.
 
Om os og jobbet
På genoptræningscentrene i Genoptræning Nord er kollegagruppen tværfagligt sammensat. Gruppen består af ergo- og fysioterapeuter, én BA i Ernæring og Sundhed og én træningsassistent med en bred faglig baggrund.
 
Vores kerneopgave i genoptræningen er
At støtte og motivere borgere i genoptræningsforløb, til at genvinde tidligere eller bedst mulige funktionsniveau til mestring af eget liv.
 
Vi tilbyder udredning og støtte til genoptræning for primært 65+ borgere, som har et nedsat funktionsniveau blandt andet efter indlæggelse på sygehus, samt til yngre borgere med komplekse tværfaglige genoptræningsbehov. Genoptræningen foregår hovedsageligt på genoptræningscenter, men også i borgers eget hjem/nærmiljø. Genoptræning Nord er et aktivt klinisk uddannelsessted for ergo- og fysioterapeut studerende.
 
Primære opgaver
  • Genoptræning efter sundhedsloven §140 og serviceloven §86, stk.1
  • Tværfagligt samarbejde med borgeren, dennes pårørende og andre involverede fagpersoner
  • Tværfaglig og tværsektoriel sparring med relevante samarbejdspartnere    
Om dig
Vi har brug for en kollega med viden og interesse indenfor flere af følgende områder:
  • Udvidede opgaver med genoptræning indenfor det neurologiske område. Optimalt har du erfaring med genoptræning af neurologiske borgere, og brænder for at indgå i den faglige udvikling på området
  • Komplekse borger problematikker, dette kunne være i form af psykiske problemstillinger
  • Holdtræning og individuelle forløb
  • Genoptræning af den ældre medicinske patient
  • Ortopædkirurgiske problemstillinger  
Vi forventer, at
  • Du er konsolideret i din fysioterapeutiske rolle og bredt fagligt funderet
  • Du tager udgangspunkt i borgerens hele situation og handlekompetencer for at understøtte borgeren i at arbejde efter egne mål
  • Du arbejder monofagligt såvel som tværfagligt ud fra en rehabiliterende tankegang
  • Du har en respektfuld og anerkendende tilgang til andre mennesker
  • Du er fleksibel og vant til at arbejde selvstændigt
  • Du har overblik og er god til at tilrettelægge dit arbejde i en travl hverdag
  • Du vil være med til at udvikle og finde nye løsninger
  • Du har en reflekterende, ansvarstagende og løsningsorienteret tilgang i det daglige arbejde
  • Du har humor og er nysgerrig og åben overfor nye udfordringer  
Vi tilbyder
  • Et afvekslende, udfordrende og spændende job
  • Et godt kollegialt arbejdsklima, med fokus på faglig sparring og prioritering af den sociale kapital
  • Gode vilkår for faglig udvikling og gensidig kollegial støtte
  • En arbejdsplads, hvor vi udvikler egne såvel som teamets faglige kompetencer
  • Vi har gode fysiske faciliteter med 2 store lyse træningssale og 3 selvstændige undersøgelsesrum. Fælles frokost stue - hvor den fælles frokost prioriteres højt.
  • Grundig introduktion til dig som ny kollega   
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder i Genoptræning Nord Mikkel Zacho på 51 15 73 05.
 
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 17. august 2025. Samtaler forventes afholdt den 25. august 2025.

Log ind