Ved Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital Nord søger vi en fysioterapeut til en fast stilling på 37 timer ugentligt i Diskusambulatoriet med tiltrædelse pr. 1. marts 2026.Fysio- og Ergoterapiafdelingen er organiseret i medstyrende teams. Den opslåede stilling er tilknyttet fagområdet for reumatologi og vil få funktion i Diskusambulatoriet, Aalborg Universitetshospital Nord.
Teamet består af 3 fysioterapeuter, der varetager undersøgelse, udredning, vejledning og opfølgning af patienter med enten lænde-/rygproblemer eller nakkesmerter med eller uden udstråling til ekstremiteterne.
Der er et tæt tværfagligt samarbejde om patienterne med læger, sygeplejersker, socialrådgiver og ergoterapeut bl.a. i forbindelse med daglige konferencer.
Dine primære arbejdsopgaver- Undersøgelse, udredning, vurdering og behandling af egne patienter med komplekse smerteproblematikker, samt dokumentation, registrering og vurdering af genoptræningsbehov i forbindelse med patientforløbet
- Ansvarlig for den fysioterapeutiske del af den tværfaglige behandlingsplan, der besluttes på de tværfaglige konferencer
- Specialiseret genoptræning for patienter med langvarige non-inflammatoriske rygsmerter eller inflammatorisk led/rygsygdom, hvor der er behov for vurdering og genoptræning af progredierende funktionsnedsættelse
- Vurdering af behov for yderligere lægekontroller i ambulatoriet
- Vurdering af behov for parakliniske undersøgelser i samråd med reumatolog
- Evaluering, justering og udvikling af egen og teamets praksis
Din profil- Autoriseret fysioterapeut/professionsbachelor med dansk autorisation og gerne en kandidatoverbygning
- Minimum 2-3 års relevant erfaring med behandling og undersøgelse af rygpatienter med komplekse smerteproblematikker
- Viden om relevant reumatologisk sygdomslære samt differential diagnostik
- Teoretisk viden og praktiske færdigheder i håndtering af patienter med langvarige og vedvarende smerter. Relevante smertekurser og gerne erfaring med ACT
- Teoretisk viden og praktiske færdigheder ifm. med motivations- og formidlingsmetoder
- Har en positiv og åben tilgang til samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
- Kan planlægge og prioritere eget arbejde i samarbejde med teamet i en travl hverdag fyldt med forandringer og nye udfordringer
- Er udviklingsorienteret og ønsker at være med til at præge din arbejdsplads
- Kan tage selvstændige faglige beslutninger i det tværfaglige samarbejde
Vi tilbyder- En personalegruppe med faglig ekspertise og engangement
- En grundig introduktion og oplæring
- Faglige udviklingsmuligheder i en gruppe af erfarne fysioterapeuter og ergoterapeuter
- Et uhøjtideligt og dynamisk arbejdsmiljø
- En arbejdsplads i stadig forandring
Tjenestested fra Nord til SydBemærk: I 2026 flytter Aalborg Universitetshospital ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst (Læs mere: Byg hospitalsbyen).
Du vil derfor blive ansat med tjenestested på Nord-matriklen på adressen Reberbansgade, 9000 Aalborg til forventelig uge 40 2026 og tjenestested på Syd-matriklen på adressen Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg forventeligt fra uge 40 2026.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger, kontakt ledende terapeut Delvin Khan, tlf. 24779266.
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 20. januar 2026.
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dkJobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for
ledige jobs.
Om Region NordjyllandI Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.