Fysioterapeut til det geriatriske område – nyoprettet stilling med faglig tyngde og mulighed for indflydelse

fuldtid
Fysioterapeut til det geriatriske område – nyoprettet stilling med faglig tyngde og mulighed for indflydelse
  • Brøndby Kommune
  • Horsedammen 36 A, 2605 Brøndby

Vil du arbejde med komplekse geriatriske forløb tæt på borgernes hverdag og samtidig være en del af udviklingen af fremtidens træning efter sundheds- og ældreloven?
På Center for Genoptræning og Forebyggelse opretter vi en ny fysioterapeutstilling på det geriatriske område som følge af nye opgaver og ændret opgavevaretagelse.

 Om stillingen

Du bliver en del af vores geriatriske team og kommer til at arbejde med komplekse forløb for ældre borgere – både på centret og i borgerens eget hjem.
Stillingen kan også være relevant for nyuddannede fysioterapeuter, som har interesse for det geriatriske område og ønsker et job med struktureret faglig sparring og gradvis opbygning af ansvar.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Træning og rehabilitering i komplekse geriatriske forløb med fokus på bl.a. forflytninger, forebyggelse, sarkopeni, ernæringstilstand og vestibulære problematikker
  • Individuel træning og holdtræning på centret og i borgerens eget hjem
  • Samarbejde på tværs af faggrupper, herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, visitatorer, sygeplejersker, forebyggelses- og frivillighedskonsulenter
  • Deltagelse i udviklingen af tværfaglige indsatser, herunder opgaver relateret til den nye ældrelov

Borgerne henvises via genoptræningsplaner jf. Sundhedsloven, via visitation jf. Serviceloven og i stigende grad via den nye ældrelov i samarbejde med hjemmeplejens tværfaglige teams.

Der er fast ugentlig faglig sparring samt løbende kollegial sparring i hverdagen, herunder mulighed for tæt støtte i opstarten og løbende faglig drøftelse ved komplekse borgerforløb.

Stillingen er fast og som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, vi er åbne for at timetal kan drøftes.

Der kan efter aftale være mulighed for at bidrage til opgaver i andre specialer i huset, afhængigt af interesse, kompetencer og driftsmæssige behov.

 Om teamet og centret

Center for Genoptræning og Forebyggelse er et velfungerende træningscenter med ca. 50 fysio- og ergoterapeuter, samt adskillige andre sundhedsfaglige professioner fordelt på tre afdelinger med hver deres afdelingsleder.

Det geriatriske team består af 5 fysioterapeuter og 2 ergoterapeuter. Afdeling 2 rummer desuden neurologiske fysio- og ergoterapeuter, en logopæd, en hjerneskadekoordinator, en KUF, en KUE samt to visitatorer.

Det geriatriske team har en central rolle i udviklingen af tværfaglige indsatser i fremtidens hjemmepleje og i varetagelsen af specialiseret træning efter ældreloven. Du får mulighed for at bidrage aktivt til dette arbejde og til at sikre høj faglig kvalitet tæt på borgerne.

Vi har en positiv kultur med humor, et godt arbejdsmiljø og stærk faglig sparring.

Faciliteterne omfatter bl.a. behandlingsrum, træningssale, træningskøkken, sansehave, VR-rum, VisualEyes og undervisningslokaler. Du får egen kontorplads og bærbar arbejds-PC.
Centret ligger i gåafstand fra Brøndbyøster Station og i cykelafstand til København.

 Vi forestiller os, at du

  • Har interesse for og gerne erfaring med det geriatriske område
  • Trives i komplekse forløb og kan arbejde selvstændigt og ansvarligt
  • Har lyst til at indgå i og udvikle tværfagligt samarbejde – også i hjemmeplejens kontekst
  • Har gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt, og kan undervise eller lede hold
  • Søger faglig sparring mono- og tværfagligt
  • Er omstillingsparat og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • Er nyuddannet eller erfaren fysioterapeut med lyst til at udvikle dig inden for det geriatriske område

Relevant efteruddannelse eller kurser inden for geriatri er en fordel, men ikke et krav – vi vægter læringsparathed og faglig nysgerrighed højt

 Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt job med faglige udfordringer tæt på borgernes hverdagsliv
  • Et stærkt fagligt miljø og engagerede kolleger
  • Fast faglig sparring og gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Indflydelse på opgaveløsning og faglig udvikling
  • Et travlt hus i udvikling med moderne faciliteter og redskaber

 Arbejdstid

  • Stillingen er omfattet af flekstidsordning og er selvtilrettelagt
  • Arbejdstiden tilpasses mellem kl. 6–18 afhængigt af borgerforløb og samarbejdsmøder
  • Opgaverne vil typisk ligge i tidsrummet kl. 8–16

 Ansættelsesvilkår

  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse
  • Tiltrædelse: Snarest muligt

Ansøgning

  • Ansøgningsfrist: 25. januar 2026
  • Samtaler: Forventes afholdt 29. januar 2026

Har du spørgsmål eller er du nysgerrig på stillingen, er du velkommen til at kontakte
afdelingsleder Felix Petersen på tlf. 43 28 28 74.
 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Log ind