Fysioterapeut til Bjørnshøj Plejehjem

fuldtid
Fysioterapeut til Bjørnshøj Plejehjem
  • Aarhus Kommune
  • Gartnerparken 1-5, 8380 Trige

Om jobbet:

Drømmer du om at gøre en forskel for vores ældre beboere?
Vil du gerne bruge dine kompetencer og deltage i kvalitetsarbejdet, og sammen med gode kolleger give beboerne et godt hverdagsliv, så er det måske lige dig, vi leder efter. 

Vi arbejder rehabiliterende ud fra den enkelte beboers behov og vi er bevidste om at træde respektfuldt ind i beboernes liv. Dagen hos os er kendetegnet ved at vi har det sjovt, finder på skøre idéer og griber de bolde der kan opstå.

Vi gør os umage hver dag, så beboerne føler sig trygge og sammen med os, får et rigtig godt hverdagsliv. 

Som Fysioterapeut hos os, så er dine opgaver bl.a.:

  • Udredning af beboere i tæt samarbejde med det tværfaglige team (Ergoterapeut, Sygeplejerske, Sosu-personale). 
  • Planlægge og udføre træningsrelaterede Fysioterapeutiske indsatser.
  • Vurdere behov for, bestille samt indstille hjælpemidler og velfærdsteknologiske hjælpemidler
  • Understøtte kompetenceudvikling af plejepersonale.
  • Arbejde med kvalitetsudvikling på plejehjemmet.
  • Arrangere aktiviteter og busture ud af huset.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Tjenesten er fortrinsvis i dagvagt. Der planlægges en senvagt i tidsrummet kl. 12-22 hver 14. dag.


Din profil:

  • Du arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang som integreres i borgers dagligdag.
  • Du kan og trives med at arbejde struktureret og have overblik i en travl hverdag med plads til 
  • impulsivitet og fleksibilitet.
  • Du tager initiativ til aktiviteter. 
  • Du er aktiv og ansvarlig i arbejdet med implementering af velfærdsteknologi til gavn for beboerne.
  • Du skaber helhed og sammenhæng i beboernes hverdagsliv.
  • Du er sikker i din dokumentation.
  • Du forstår vigtigheden i, at vi arbejder sammen mod et fælles mål – nemlig beboernes. 
  • Du udfører dine opgaver med omhu og ordentlighed, så borgersikkerheden sikres.
  • Du er kommunikativ stærk.
     

Om Bjørnshøj Plejehjem:

Vi ligger i hjertet af Trige, men er alligevel omgivet af rolige grønne omgivelser. 
Plejehjemmet har 24 boliger med en skøn lukket gårdhave i midten. 
Vi er et dejligt lille hus, så du vil opleve fordelen ved at alle kender alle. 
Vi er et hus med 24 skønne beboere, hvor der er plads til forskellighed både blandt beboerne og medarbejderne. 
Du kan forvente en tydelig retning om rammerne for dit arbejde, og du vil opleve en tydelig og nærværende ledelse. 

Som ny medarbejder, vil du opleve et velfungerende plejehjem, hvor du har mulighed for at bidrage med ideer og få et godt og spændende arbejdsliv. 
Vi byder alle, der kommer i huset, velkommen og ser alle som en aktiv del af vores hverdag.

Vi er et team, der er i udvikling og vi arbejder på at få skabt struktur og få systematikken ind i vores hverdag. Kom og vær en del af udviklingen!


Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt den 1. januar 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer


Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Jesper Bech Østerlev Sambleben, Forstander på 41873211 eller jsbo@aarhus.dk.


Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 25. november 2025.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 48.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind