Fysioterapeut søges til Sundhed og Forebyggelse, Ærø Kommune En af vores fysioterapeuter har søgt nye udfordringer og derfor søger vi en fysioterapeut til en fast stilling på 32 timer i vores team af trænende terapeuter i Ærø Kommune.
Vi er et team bestående af 6 fysioterapeuter og 2 ergoterapeuter. Vores opgaver falder både indenfor SUL § 140, § 119 og SEL § 86, og vi løser opgaver på hele øen; dels på plejecentre, på sygehusafdelingen, i borgers eget hjem samt i Sundhedshuset i Ærøskøbing.
Sundhed og Forebyggelse holder til i Sundhedshuset, hvor også sygehusafdelingen, praktiserende læger, sygepleje, misbrugsbehandling mv. holder til, hvilket betyder, at der er et tæt, hurtigt og effektivt tværfagligt samarbejde omkring borgeren.
Vi har også et tæt samarbejde med de andre faggrupper i Sundhed og Forebyggelse som består af: diætister, sundhedskoordinator, frivilligkoordinator, forebyggende sygeplejerske og en sekretær.
Vi tilbyder: - Spændende stilling med mangeartede og skiftende arbejdsopgaver med mulighed for at udvikle nye kompetencer
- En lille organisation, hvor der aldrig er langt til kollegaer og samarbejdspartnere
- Inspirerende og brede samarbejdsflader både med interne og eksterne samarbejdspartnere
- Et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, trivsel, faglig sparring og tværfagligt samarbejde, hvor vi lægger vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær.
- Deltagelse i relevant kompetenceudvikling, temadage og konferencer.
Vi forestiller os at du: - Er uddannet fysioterapeut og gerne med en bred erfaring
- Har mod på at arbejde et sted, hvor vi løser mange forskellige opgaver
- Erfaring med / interesse for enten amputation, KOL eller bækkenbund vil være en fordel
- Har fokus på at styrke borgernes sundhedsforståelse og handlekompetence gennem vejledning og inddragelse.
- Kan indgå i et tværfagligt samarbejde og samtidig kan arbejde selvstændigt og fleksibelt.
- Formår at reflektere over og dokumentere egen praksis.
- Medvirker til at bevare et godt arbejdsmiljø.
- Kan agere i en politisk styret organisation og arbejde indenfor givne rammer.
- Arbejder helhedsorienteret.
- Har kendskab til journalsystemet Nexus, eller har mod på og lyst til at anvende redskabet.
- Følger gældende procedurer, kvalitetsstandarder og kliniske retningslinjer.
- Har kørekort.
Derfor skal du vælge os Vi er et stærkt team som samarbejder på et højt fagligt niveau og drøfter komplekse sager i fællesskab. Vi udfordrer traditionelle tankegange, tænker kreativt, afprøver nye metoder og prioriterer udvikling og læring højt. Vi vægter forskellighed og tør udfordre hinanden i vores holdninger og værdier, og vi giver dig mulighed for at sætte din faglighed og kompetencer i spil.
Vi lægger vægt på, at der er et godt arbejdsmiljø og en god omgangstone højt og har en ledelse, der er klar til at tage imod dine gode idéer og forslag. Vi tilbyder et spændende job, hvor du selv kan være med til at præge dine arbejdsopgaver og arbejdsdag, og vi glæder os til at møde dig.
Hvis du er pendler, udstyres du med en bærbar pc og kan bruge en time pr. dag på færgen til arbejdsopgaver.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 32 timer pr. uge og forventes besat fra d. 1/1-26. Løn efter gældende overenskomst.
Vi skal gøre opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan du gøre digitalt med Nem ID på http://wwwborger.dk eller
http://www.politi.dk Da vi løser opgaver på hele Ærø, vil kørekort være nødvendigt. Ærø Kommune stiller biler til rådighed.
Hvis du vil vide mere Du kan læse mere om Ældre- og Sundhedsområdet på Ærø Kommunes hjemmeside.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder for Sundhed og Forebyggelse Anne Marie Hedegaard på mail anh@aeroekommune.dk eller på tlf. 23 35 09 89 eller fysioterapeut Irene Lindegaard på tlf. 2944 0745 eller mail: ill@aeroekommune.dk
Ansøgning Du søger jobbet ved at sende din ansøgning samt autorisation via ”Send ansøgning” knappen nederst på siden senest søndag d. 16/11-25.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 24/11-25.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.