Er fysioterapi indenfor det akutte område din spidskompetence, og kribler det i dine fingre for at styrke faglighed, patientforløb og vores fremtidige arbejdsplads, så er vi nysgerrige efter at høre fra dig.
En kollega har valgt at flytte til udlandet, og derfor søger vi pr. 1. oktober 2025 en udviklingsorienteret fysioterapeut med en kandidatuddannelse til Fysio- og Ergoterapi, Afsnit 3. Her får du mulighed for at kombinere arbejdet som klinisk fysioterapeut med funktionen som udviklings- og implementeringsterapeut for det samlede Afsnit 3. Stillingen er en fuldtidsstilling, der er fordelt med fire dage om ugen som klinisk fysioterapeut primært i Akut Voksenmodtagelse og sekundært Medicinsk Sengeafdeling (Hormon- og Knoglesygdomme) samt en dag til en 2-årig funktion som udviklings- og implementeringsterapeut.
Afsnit 3 er et af fem terapeutafsnit i Fysio- og Ergoterapi på Aarhus Universitetshospital. Afsnit 3 har 21 fysioterapeuter og 5 ergoterapeuter, der tilsammen dækker Akut Voksenmodtagelse, Medicinsk Sengeafdeling, Kvindesygdomme og Fødsler samt alle specialer i Børn og Unge.
Om det kliniske arbejde
I denne stilling indgår du i dit kliniske arbejde i et team med fem fysioterapeuter og to ergoterapeuter. Du vil få primært ansvarsområde i Akut Voksenmodtagelse sammen med en fysioterapeut- og en ergoterapeutkollega fra teamet. I dagligdagen samarbejder teamet på tværs af Akut Voksenmodtagelse og Medicinsk Sengeafdeling, men alle kolleger er primært tilknyttet den ene af de to afdelinger.
I Akut Voksenmodtagelse er der et højt patientflow og patienterne er typisk i afdelingen 24-48 timer. Der er stor variation i patienternes sygdomsbillede, og de indlægges af vidt forskellige årsager og med varierende kompleksitet. Fysioterapeuterne vurderer både patienter, der efterfølgende indlægges andre steder på hospitalet og patienter, der udskrives fra Akut Voksenmodtagelse. Patienterne er primært inden for specialerne intern medicin, ortopædkirurgi og mave-tarm kirurgi.
På Medicinsk sengeafdeling er patientgruppen voksne i alle aldre – dog er hovedparten af patienterne ældre. De fleste har komplekse sygdomsbilleder, der har betydning for deres funktionsniveau. Patienternes indlæggelsestid varierer, men den er hyppigst 3-10 dage.
De kliniske arbejdsopgaver består blandt andet af
Om udviklings- og implementeringsfunktionen
I funktionen som udviklings- og implementeringsterapeut er fokus udvikling af de terapeutfaglige indsatser, de gode patientforløb, kollegial kompetenceudvikling og udvikling af vores arbejdsplads mod fremtidens sundhedsvæsen.
Du understøtter og vejleder i forhold til andres udviklingsprojekter, men kan også fungere som projektleder. Du samarbejder med bachelor- og kandidatstuderende, og dit arbejde har fokus på implementering. Funktionen er tværfaglig og varetages for både ergoterapeuter og fysioterapeuter i Afsnit 3. Prioriteringer og udvælgelse af fokusområder foregår løbende i tæt samarbejde især med afsnittets ledende terapeut og kolleger. Du kan både initiere og facilitere udviklingsarbejdet, men primært vil du understøtte, at dine kolleger arbejder udviklende. Funktionen vil også indebære ledelsessparring samt samarbejde med de øvrige udviklings- og implementeringsterapeuter og forskningsenheden i Fysio- og Ergoterapi.
Funktionen besættes for to år ad gangen. Den aktuelle periode udløber 31. december 2026, hvorefter det er muligt at genansøge om funktionen hvert andet år. Denne funktion forudsætter en relevant kandidatuddannelse og minimum 3 års relevant klinisk erfaring fra hospitalssektoren.
Vi søger en kollega, der
Til gengæld kan vi tilbyde dig
Om os og så det praktiske
Arbejdstiden er hverdage i tidsrummet mellem kl. 7.30 og kl. 15.30. Desuden er der vagtarbejde svarende til hver 5.-6. weekend og derudover også helligdagsvagter.
Fysio- og Ergoterapi er en centralt organiseret afdeling og en attraktiv arbejdsplads med ca. 200 kompetente og engagerede medarbejdere. Aarhus Universitetshospital er uddannelsessted for såvel ergoterapeut- som fysioterapeutstuderende. Det er derfor en naturlig del af vores hverdag at inddrage studerende i arbejdet i samarbejde med afdelingens kliniske underviser.
For yderligere oplysninger om afdelingen se her.
Læs mere om vores introduktionsprogram til nyansatte her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst på AC-skala så længe udviklingsterapeut-funktionen varetages, alternativt gældende overenskomst med Danske Fysioterapeuter. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en gyldig autorisation.
Har ovenstående vakt din interesse, og har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende terapeut Marie Jänichen på telefon 2490 9218 eller tillidsrepræsentant Vita Kathrine Bisgaard på telefon 4049 1190 inden for almindelig arbejdstid.
Ansøgningsfrist er søndag d. 15. juni 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 24. juni 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.