Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med senfølger efter hjernerystelse og erhvervet hjerneskade – og samtidig være en del af et tværfagligt fællesskab, hvor faglighed, menneskelighed og naturen går hånd i hånd?
I Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) i Hillerød Kommune møder vi mennesket med de forskellige vanskeligheder mennesker har og kan få gennem livet ikke kun diagnoser. Vi er et specialiseret center, der tilbyder undervisning og rådgivning til borgere med kognitive og kommunikative vanskeligheder. En stor del af vores arbejde handler om at støtte mennesker med senfølger efter hjernerystelse i at forstå og håndtere de komplekse følgevirkninger.
Vi tror på, at reel udvikling sker i samspillet mellem faglighed, relation og borgerens egne ressourcer. Derfor søger vi en fysioterapeut, der kan bidrage til undervisning og facilitering og som har særlig interesse og erfaring med senfølger efter hjernerystelse, energiforvaltning og smertehåndtering.
Hos os får du mulighed for at:- Bruge din solide erfaring (gerne 5+ år) – særligt hvis du har arbejdet med borgere med erhvervet hjerneskade og senfølger.
- Bidrage med din viden om de fysiske og mentale følger af senfølger efter hjernerystelse og omsætte den til praksis.
- Undervise i energiforvaltning, smertehåndtering og psykoedukation med udgangspunkt i den enkelte borgers liv og behov.
- Træde ind i rollen som facilitator og underviser – frem for den klassiske behandlerrolle.
- Skabe trygge og udviklende rammer for gruppeforløb, hvor refleksion og læring er i centrum.
- Anvende mindfulness eller andre kropslige og mentale teknikker som en del af din værktøjskasse.
- Involvere naturen aktivt i dit arbejde og se potentialet i det sanselige og sansende.
- Møde hvert menneske med respekt, nysgerrighed og høj faglighed.
Vi tilbyder dig:- Et fagligt stærkt og rart arbejdsmiljø, hvor vi vægter tværfaglighed og samarbejde højt.
- Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af vores tilbud og metoder – særligt inden for arbejdet med senfølger efter hjernerystelse.
- En arbejdsplads, hvor vi tør tænke nyt og arbejder med både hjerne og hjerte.
- Løbende kollegial sparring, supervision og tid til faglig fordybelse, så du kan blive ved med at udvikle dig.
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat 1. januar 2026.Er du klar til at bringe din faglighed i spil på en ny måde – og være med til at skabe håb og retning for borgere med senfølger og erhvervet hjerneskade?Så glæder vi os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist søndag den 9. november 2025 kl. 23.59
Vi afholder to samtaler hhv. torsdag den 13. november og onsdag den 19. november. Mellem de to samtaler anvender vi analyseværktøjet DISC.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst i DLF.
Har du spørgsmål?Er du velkommen til at kontakte fagligkoordinator og neuropsykolog Inge Merethe Daugaard på telefon 72 32 38 38 eller centerleder Charlotte Jensen på telefon 72 32 38 01.
Vil du vide mere om os?Vi er i Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) Hillerød en sammensætning af to etablerede og velkendte centre – det forhenværende CSU Egedammen og Kommunikationscentret i Hillerød Kommune. Vi er en god blanding af audiologopæder, synskonsulenter, teknologikonsulenter, neuropsykologer, lærere m.m. Nu er vi ét samlet center, der har slået kræfterne sammen, for at skabe et kommunikations- og undervisningscenter i topklasse.
Ansøgningen sendes elektronisk via linketHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.