deltid
FysioDanmark Helsingør søger fysioterapeut
FysioDanmark Helsingør søger fysioterapeut
Opstart: 1/2-2026, 20-30 timer.
Vi vokser og søger en kollega, der brænder for høj faglighed, tryghed i patientforløb og et godt socialt
miljø. Hos os bliver du en del af et fasttømret og tværfagligt team med 8 fysioterapeuter, 1
kiropraktor og 1 sekretær – og en stærk kultur med sparring, nysgerrighed og humor.
Hvem er du?
• Du prioriterer relationen mellem terapeut og patient og skaber tryghed, struktur og retning i
forløb.
• Du anerkender vigtigheden af at skabe meningsfulde og overskuelige forløb, så patienten
altid ved, hvad der skal ske – og føler sig tryg hele vejen.
• Du trives i et energisk team og bidrager aktivt til en positiv kollegakultur.
• Du arbejder evidensbaseret og målrettet – og kan omsætte viden til enkel, forståelig praksis.
• Erfaring fra praksis er en fordel.
• Kendskab til Complimenta er et plus.
Dine opgaver
• Undersøgelse, planlægning og gennemførsel af individuelle forløb – fra første samtale til
sidste opfølgning.
• Skabe en klar patientrejse med overblik, mening og gennemsigtighed.
• Varetage træningsforløb/hold inden for klinikkens kerneområder (fx ryg, knæ, skulder,
artrose/GLA:D, graviditet og efterfødsel, kroniske smerter m.m.). Vi har stort eget fitnesscenter
og 2 gode holdsale.
• Indgå i tværfaglig sparring med kolleger – vi arbejder tæt på hinanden og forholder os løbende
kritisk til vores egen praksis.
Hvad tilbyder vi?
• Et fagligt stærkt og tværfagligt miljø med struktur, sparring og plads til at udvikle dig.
Gennem vores egen kursusudbyder tilbyder vi kurser, som en del af din kontrakt, herunder PHD
Morten Høghs fulde smerteuddannelse.
• En klinik med tydelig patientrejse, fokus på klar kommunikation, realistiske planer og løbende
opfølgning.
• En hverdag med humor, ordentlighed og høj kvalitet.
• Klinikken ligger med direkte forbindelse fra København på 35 minutter.
Hvis du kan se dig selv hos os – og vil være med til at flytte patienter trygt og kompetent fra bekymring
til handlekraft – så hører vi meget gerne fra dig.
spørgsmål og ansøgning:
Kenn Godske, daglig leder – Kenn@fdhelsingor.dk Louise Holst, HR-chef - hr@fdgentofte.dk
Vi indkalder løbende til samtaler. Vi glæder os til at møde dig.
Ansættelse efter Danske Fysioterapeuters basiskontrakt.