FynBus søger en juridisk leder til Jura

fuldtid
FynBus søger en juridisk leder til Jura
Har du ledererfaring, eventuelt fra rollen som koordinator eller teamleder, og motiveres du af at skabe rammer og forudsætninger for, at dine medarbejdere kan lykkes? Trives du i et miljø, hvor du er ”spillende træner” og at være en del af ledergruppen, som skal fortsætte udviklingsrejsen i FynBus?

Hvis du kan sige ja til det, er du måske FynBus’ kommende leder af Jura.

Ansvarsområde for Jura:

  • Ad hoc juridiske opgaver og rådgivning
  • GDPR
  • Løn- og personaleopgaver
  • Udbud og kontraktstyring
  • Arbejdsklausuler
  • Klager
Afdelingen har 6 medarbejdere til varetagelse af hovedopgaverne, heraf 3 jurister.

Leder af Jura refererer til Kontrakt- og Flexchef Ingrid Dissing og indgår i FynBus’ ledergruppe.

Juridiske opgaver

Jura står for den generelle juridiske rådgivning i huset. Opgaverne er meget forskellige og spænder over juridiske vurderinger, lovhøring, klagesagsbehandling, forvaltningslov/offentlighedslov samt undervisning heri med mere. Derudover er der løbende opgaver af for eksempel forvaltningsmæssig karakter og projektdeltagelse i relevante projekter.



GDPR Jura bidrager med vejledning og understøtter hele organisationen vedr. GDPR, herunder awareness og undervisning af medarbejderne, udarbejdelse af dokumentation, politikker og retningslinjer, interne kontroller med videre.



Udbud og kontraktstyring FynBus gennemfører tilbudsindhentning på ydelser samt EU-udbud på flexområdet og den kollektive bustrafik. Udbuddene er periodevise opgaver og indebærer rekvisition af ekstern advokatbistand i fornødent omfang.



Mellem udbuddene består opgaverne i kontraktstyring.



Løn- og personaleopgaver Jura varetager løn- og personaleadministration, herunder generelle HR-opgaver, som eksempelvis lønadministration, ansættelse og afsked, lønforhandlinger med mere.



Arbejdsklausuler FynBus har i 2014 vedtaget en arbejdsklausul og har et samarbejde med arbejdsmarkedets parter via et kontrolpanel. FynBus indhenter og vurderer dokumentation efter nærmere retningslinjer.

Personprofil Vi søger en jurist med forudgåede ledelseserfaring og gerne med viden om hovedopgaverne i Jura, herunder GDPR og udbud, eller med lyst til at sætte sig ind i områderne.



Der er tale om krævende opgaver, som spænder vidt. Det er derfor vigtigt, at lederen kan håndtere flere komplekse opgaver på samme tid, også på et strategisk/taktisk niveau, sikre at der er beskrivelser af relevante opgaver og samtidig være Juras ansigt udadtil i organisationen.



Det er lederens opgave at sparre med medarbejderne, understøtte og støtte dem i deres forskellige fagspecifikke opgaver. Det er desuden vigtigt, at lederen kan uddelegere opgaver og ansvar for at sikre medarbejdernes kompetenceudvikling og samtidig varetage egne opgaver med en helhedsorienteret tilgang.



Lederen skal være klar og tydelig i skriftlig og mundtlig kommunikation.



Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Kontrakt- og Flexchef Ingrid Dissing på mobil +45 30671152 eller mail idi@fynbus.dk. Ansøgningsfristen er onsdag den 29. oktober 2025.



Vi forventer at holde 1. samtalerunde i uge 45 og 2. samtalerunde i uge 47. Før 2. samtale, skal du gennemføre en personlighedstest.









Log ind