Funktionsleder til Svømmehallerne

fuldtid
Funktionsleder til Svømmehallerne
  • ODENSE KOMMUNE
  • Flakhaven 2 5000 Odense C
Brænder du for at skabe svømmeglæde og gode rammer for byens borgere og foreninger i vandet? Vil du stå i spidsen for god drift, fremadskuende udvikling og nærværende personaleledelse i kommunens svømmehaller?
Så er du måske vores nye funktionsleder for Svømmehallerne i Odense Kommune.

Om jobbet
Svømmehallerne er en del af Fritid, Park og Vej og spiller en vigtig rolle i Odenses fritids- og foreningsliv. Vi driver fem svømmehaller, et friluftsbad og et havnebad, som tilsammen udgør en væsentlig del af byens tilbud til både borgere, foreninger og skoler.
Som funktionsleder får du ansvaret for den daglige drift og udvikling af svømmehallerne, herunder personaleledelse af ca. 30 fastansatte livreddere og ca. 35 afløsere. Du skal sikre, at svømmehallerne drives effektivt og sikkert, og at brugerne får gode oplevelser på vores anlæg.
Du bliver en del af et lederteam sammen med Fritidssekretariatet og Odense Idrætspark, og I skal sammen sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats på fritidsområdet.

Dine opgaver vil bl.a. være:
  • Personaleledelse og udvikling af medarbejdergruppen.
  • Koordinering af drift og aktiviteter i svømmehallerne.
  • Økonomistyring og budgetopfølgning.
  • Sagsfremstilling til politisk behandling på tværs af Odense Idrætspark og Fritidslivet.
  • Udvikling af svømmehallerne i samarbejde med brugere og samarbejdspartnere.
  • Sikring af høj kvalitet og sikkerhed i svømmehallerne.
  • Samarbejde med skoler, foreninger og øvrige aktører.
  • Deltagelse i lederteamet for fritidsområdet.
Om os
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte, der dagligt arbejder ud fra visionen ”Sammen skaber vi en by, man ikke vil gå glip af”. Fritid står for udvikling, drift og gode oplevelser i byens idrætspark og svømmeanlæg. Fritid skaber desuden rammer og muligheder for fritidslivet med henblik på, at flest mulige borgere motiveres og inspireres til at deltage i aktiviteter og fællesskaber, ikke mindst i vores svømmehaller.

Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke og i at sikre de bedste rammer for velfærden. Vores fælles mål i forvaltningen er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Med andre ord arbejder vi for at gøre en forskel for borgerne i Odense. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for velfærden – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.

Om dig
Vi søger en struktureret og løsningsorienteret funktionsleder med stærke ledelsesmæssige og administrative kompetencer, der har lyst til at stå i spidsen for driften af kommunens svømmehaller. Du skal kunne motivere og lede medarbejdere, sikre høj kvalitet i service og sikkerhed, være god til at kommunikere retning til personale og eksterne samarbejdspartnere og samtidig have et blik for økonomi, koordinering og sagsfremstilling på fritidsområdet.
 
Vi søger derfor dig, der:
  • har solid erfaring med personaleledelse og drift.
  • har administrativ og økonomisk forståelse.
  • har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.
  • er en tydelig og nærværende leder, der skaber følgeskab.
  • kan formulere dig klart og præcist i både skrift og tale.
  • har blik for både detaljer og helheder.
  • er samarbejdsorienteret og trives i tværgående samarbejder.
  • har respekt for kerneopgaven og motiveres af at skabe værdi for borgerne.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, så længe du matcher ovenstående profil.
Arbejdstiden kan lejlighedsvis ligge uden for normal arbejdstid, da svømmehallerne har åbent både aften og weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller senest den 1. januar 2026.

Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at ringe til kontorchef for Fritid, Park & Vej Anders Skovgaard på 40 48 36 19.

Det praktiske
Ansøgningsfrist: søndag den 2. november 2025.
Vi forventer at afholde 1. samtale onsdag den 5. november 2025 og  2. samtale mandag den 10. november 2025. Hvis du inviteres til 2. samtale, kan du blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse, og du vil blive bedt om at præsentere referencer.

Log ind