Brænder du for at lede, drifte og udvikle – så er det dig, vi søger. Vi har en attraktiv arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til handling, hvor du skal skabe de bedste betingelser for patienters udredning, pleje og behandling og samtidig sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejdere.
Vi søger en dygtig funktionsleder med tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunktet en fuldtidsstilling med arbejdssted i Gødstrup.
De Rehabiliterende Pladser består af 16 pladser i Gødstrup og 11 pladser i Skejby. De er målrettet patienter, der er diagnostisk afklarede og har svære psykiske lidelser, er uden for den akutte fase, og som er fyldt 18 år. De Rehabiliterende Pladser er bindeled mellem behandlings- og socialpsykiatrien, hvor patienterne bliver visiteret gennem Psykiatrien til en rehabiliterende indlæggelse i 6 måneder, med mulighed for forlængelse.
En af dine fornemmeste opgaver bliver at støtte og udvikle både den enkelte medarbejder og den samlede personalegruppe i forhold til at løfte kerneopgaven og sikre sikkerhed og trivsel på afsnittet.
Som andre steder i Psykiatrien arbejder vi med de mange spændende tiltag fra 10-års planen for psykiatrien og mental sundhed, som både vi og vores medarbejdere finder fagligt spændende. For at komme godt i mål med disse tiltag skal denne udvikling lederunderstøttes, og du vil være ansvarlig for at lede udviklingen på afsnittet og at sikre den fortsatte høje kvalitet i patientforløbene og sammen med teamets erfarne læge sætte den faglige retning. Derudover skal du sikre den daglige drift i afsnittet, fastholdelse af medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling.
Du vil også indgå i tæt samarbejde med ledergruppen og afdelingsledelsen og bidrage til den overordnede ledelse af Regionspsykiatrien Gødstrup. For at lykkes med den tiltagne komplekse opgave med at få opgaver og ressourcer til at hænge sammen, lægger vi stor vægt på et godt samarbejde dels internt i organisationen såvel som eksternt.
Ansvarsområder:
Din profil:
Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tine Nyegaard Hansen på tlf. 2033 1784 eller chefpsykolog Louise Schwartz på tlf. 2499 3302.
Du kan også læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup og Sengeafsnit 6 som arbejdsplads ved at klikke her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 10. december 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 16. december 2025.
Lidt mere om os
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland, hvor vi står 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi omkring 4000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 83 pladser, samt i vores ambulante klinikker.
Afdelingen står over for en spændende transformationstid, da det som del af sundhedsreformen er bestemt, at der skal ske en ligestilling og integration af psykiatri og somatik pr. 1. januar 2026. Det indebærer en stor organisatorisk ændring for afdelingen, hvor formålet er med tiden at skabe større ligestilling og sammenhæng i udredningen og behandlingen af alle patienter – uanset om de har en psykisk eller somatisk sygdom. Med den nye organisering ophører Psykiatrien som selvstændigt hospital og de psykiatriske udrednings- og behandlingstilbud bliver integreret i de somatiske hospitaler.
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.