Hvis et rummeligt, udfordrende og spændende arbejdsmiljø med høj faglighed betyder noget for dig, så er vi måske din nye arbejdsplads.
Dit arbejde
Du vil blive ansvarlig for it-udviklings- og driftsopgaver i digitaliseringsafdelingen på Aarhus Business College. Her vil du primært samarbejde med afdelingens tre softwareudviklere samt skolens kunder og slutbrugere.
Dine opgaver vil omfatte design, udvikling og drift af it-løsninger, der understøtter den digitale transformation og datainformeret kvalitetsudvikling på skolen og hos digitaliseringsafdelingens kunder. Dette inkluderer it-systemer til testafvikling, spørgeundersøgelser og online læring samt systemer til dataindsamling, -samkørsel og -visualisering.
Du vil både udvikle nye applikationer med moderne teknologier samt hjælpe afdelingen med at drive legacy-systemer, der løbende skal vedligeholdes og opdateres. Desuden kræver jobbet, at du med tiden får ansvaret for at supportere egne systemer.
Du vil bl.a. få muligheden for at hjælpe med redesign og nyudvikling af en digital platform til booking af test og prøver, der anvendes af mange skoler og et stort forlag samt videreudvikling af et bredt anvendt system til rapportering af trivselsresultater.
Din faglige profil
Vi søger en selvstændig og initiativrig full-stack .NET-softwareudvikler, der har drive og kompetencer inden for alle faser af softwareudviklingsprocessen: fra analyse, krav og design over udvikling til test og release:
Ansøgning og ansættelse
Ansøgningsfristen er d. 12.01.2026 kl. 00:00:00.
Tiltrædelse kan ske per d. 01.03.2026 eller snarest muligt efter aftale.
Ansættelsessamtaler finder sted i januar 2026.
Arbejdsstedet er Aarhus Business College, Sønderhøj 28, Viby J.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Eventuelle yderligere spørgsmål sendes til digitaliseringschef Anders B. Larsen på abla@aabc.dk.
Alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Om os
Du kommer til at arbejde i digitaliseringsafdelingen på Aarhus Business College sammen med tre softwareudviklere, to administrative medarbejdere, to konsulenter for digitalisering, compliance og procesunderstøttelse samt to multimediedesignere under ledelse af en digitaliseringschef. Vi udvikler og drifter forskellige it-systemer til test, surveys og online læring samt digitale løsninger til automatisering af uddannelsessektoren, særligt i stabsfunktionerne. Afdelingens kunder inkluderer bl.a. erhvervsskoler, gymnasier og forlag.
Vi vægter arbejdsglæde og dyb faglig indsigt sammen med lysten til hele tiden at udvikle os højt i organisationen. Vi arbejder projektorganiseret og bruger hinandens fagligheder og kompetencer i et respektfuldt gensidigt samarbejde. Udgangspunktet er, at alle forsøger at gøre deres bedste til gavn for fællesskabet, hvilket giver plads til medarbejdere med mange forskellige fagligheder, livserfaringer og livssituationer.
Hos os tilrettelægger du i høj grad selv din hverdag. Videndeling er i højsædet, og du har altid mulighed for at inspirere andre og blive inspireret.