Fuldtidsbrandmand med mekanikerfunktion – mulighed for døgnvagt fra medio 2026 – Silkeborg

fuldtid
Fuldtidsbrandmand med mekanikerfunktion – mulighed for døgnvagt fra medio 2026 – Silkeborg
  • Silkeborg Kommune
  • Kejlstrupvej 99 C, 8600 Silkeborg

Midtjysk Brand & Redning (MJBR) er et fælleskommunalt beredskab, der dækker Silkeborg og Viborg Kommuner med i alt knap 200.000 indbyggere. Vi løser en bred vifte af opgaver inden for brand, redning og service – og vi er i gang med en spændende udvikling, hvor vi styrker både vores operative og tekniske kapacitet.

Vi arbejder målrettet på at skabe merværdi for vores ejerkommuner gennem høj faglighed, effektiv drift og et stærkt samarbejde. På vores brandstationer har vi et engageret hold af medarbejdere, som med godt humør og en løsningsorienteret tilgang løfter opgaverne sammen.

Vil du være med? Så er det måske dig, vi leder efter til vores brandstation i Silkeborg.

 

Om stillingen
Du bliver en del af dagvagtsstyrken på brandstationen i Silkeborg, hvor du både vil arbejde som mekaniker og som brandmand. 

Når der ikke er operative opgaver, vil dit daglige arbejde primært bestå af opgaver på vores værksted i Silkeborg, hvor du vil bidrage til reparation, service og vedligeholdelse af både kommunernes og vores egne beredskabskøretøjer samt andet beredskabsmateriel.

 

Dine primære opgaver vil være:

  • Service og vedligeholdelse af kommunale biler
  • Service og eftersyn på beredskabsmateriel MJBR-biler
  • Indgå i udrykningstjenesten og øvelsesaktiviteten
  • Bidrage til den daglige drift på værkstedet
  • Deltage i kompetencevedligeholdelse og faglig udvikling
  • Være en aktiv del af den spændende udvikling, som Midtjysk Brand & Redning er i gang med.

Fra 1. juni 2026 skal MJBR overgå til et døgnberedskab med 1+5 bemanding. Det betyder, at der er mulighed for overgang til døgnvagt, når den nye struktur træder i kraft.

 

Vores forventninger til dig
Du skal være indstillet på en omskiftelig hverdag, hvor akutte og hasteopgaver kan ændre den normale rutine. Du skal have mod på forandringer, være løsningsorienteret og have hænderne godt skruet på.

 

Lidt om dig

  • Du har erfaring som mekaniker med alt fra service og syn til fejlfinding og reparation
  • Du er fortrolig med IT, herunder Office-pakken og serviceprogrammer som fx FTZ+
  • Du er serviceorienteret og giver vores kunder i kommunen en god oplevelse gennem godt udført kvalitetsarbejde
  • Du samarbejder og deler gerne din viden med dine kollegaer, så vi sammen bliver bedre
  • Du kan lide en afvekslende hverdag med udfordringer og alsidige opgaver
  • Du er fysisk aktiv og kan begå dig under pressede forhold, i højden og i vand
  • Du har kørekort til kategori B og gerne også C, BE og truckcertifikat
  • Du er gerne funktionsuddannet brandmand eller er indstillet på at gennemføre uddannelsen

 

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj grad af frihed under ansvar
  • Et stærkt fællesskab og en uformel omgangstone
  • Mulighed for faglig udvikling inden for både beredskab og projektstyring
  • En rolle i en organisation i vækst og forandring

 

Praktisk information

  • Stillingen er på 37 timer pr. uge i dagtjeneste, mandag til fredag
  • Tiltrædelse pr. 1. januar 2026 eller efter nærmere aftale
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse og lokalaftale forhandlet med FOA

 

Vil du vide mere?

Kontakt:

  • Områdeleder  Jonatan Bay på tlf. 21 33 12 98 
  • Områdeleder Lasse Gissel på tlf. 21 32 99 21

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning senest mandag den 24. november 2025 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 26. november 2025

Læs mere om os på mjbr.dk 
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Bemærk: det er Silkeborg Kommune der håndterer rekrutteringen.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 
Ansættelse ved Midtjysk Brand & Redning afhænger af fremvisning af privat straffeattest, samt for nogle medarbejdergrupper en børneattest og/eller en sikkerhedsgodkendelse til sikkerhedsniveau ”Hemmelig”, der kan opretholdes i hele ansættelsen.

 

Log ind