Fuldmægtig til projektansættelse i Selektionen ved Personelkommandoen

fuldtid
Fuldmægtig til projektansættelse i Selektionen ved Personelkommandoen
  • Søværnets Officerskole
  • H.C.Sneedorffs Alle 3, 1439 København K
Sagsbehandler til projektansættelse i Selektionen ved Personelkommandoen

Selektionen ved Center for Tiltrækning og Uddannelse i Personelkommandoen er på en spændende rejse mod at blive hele Forsvarets kompetencecenter inden for udvælgelse og testning af ansøgere til stillinger og uddannelser. Vil du være en del af denne rejse? Så er stillingen som fuldmægtig ved Selektionen på Nyholm i København måske noget for dig.

Om os
Selektionen ved Center for Tiltrækning og Uddannelse er placeret i København på det historiske og smukke Nyholm omgivet af vand og med udsigt til Amalienborg og Operaen. Vores vigtigste opgave er at teste og udvælge de bedst egnede kandidater til Forsvarets og Beredskabsstyrelsen uddannelser og øvrige faste militære stillinger. Vi er cirka 40 medarbejdere fordelt på fem faglige sektioner med psykologer, læger, sygeplejersker, kontorassistenter og militære medarbejdere. Som fuldmægtig i Sektion for Planlægning og Udvikling kommer du til at få berøring med alle aspekter af udvælgelsesopgaven på tværs af de fem sektioner.

Om stillingen
En af de kommende års største opgaver i Forsvaret er rekruttering af militært personel. Vi søger derfor en medarbejder, som kan understøtte vores sektion i at løfte denne opgave, i en tidsbegrænset stilling. Du kommer til at varetage en bred vifte af opgaver, herunder:

• Interne udviklings- og analyseopgaver
• Betjening af ledelsen i Forsvarskommandoen
• Betjening af Forsvarsministeriets Departement
• Forligsarbejde.

Du indgår i et team på tre medarbejdere, og du vil opleve en høj grad af frihed og ansvar inden for dine sagsområder.

Om dig
Du har en relevant akademisk baggrund, i f.eks. statskundskab, økonomi eller andre samfundsvidenskabelige fag. Du kan være nyuddannet med interesse for Forsvarets rekrutteringsopgave, men har du erfaring fra en styrelse eller en anden politisk styret organisation, er det en fordel.

Vi forventer at du tager ansvar, initiativ og kan gå målrettet til en opgave, samt kan sikre gode samarbejdsrelationer på tværs af Forsvarskommandoens myndigheder. Desuden trives du med at arbejde med kollegaer af forskellig faglig baggrund.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Nyholm, H.C. Sneedorffs Allé 3, 1439 København K.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Stillingen er til besættelse 1. juli 2025. frem til 31. december 2025.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Anders Siig Jørgensen på tlf. 7281 9116 eller mail fps-asj@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon 3266 5585 eller mail fps-sog@fiin.dk.

Ansøgningsfristen er den 26. juni 2025. Samtaler forventes afholdt løbende.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Personelkommandoen
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet

Log ind