Fuglsang Kunstmuseum søger afløser til café og butik.

deltid
Fuglsang Kunstmuseum søger afløser til café og butik.
  • Fuglsang Kunstmuseum
  • Nystedvej 71, 4891 Toreby L

Fuglsang Kunstmuseum søger timelønnet (kr. 148,13 pr. time) afløser til café og butik til besættelse snarest.

Jobbets indhold

Fuglsang Kunstmuseum søger en serviceminded, velorganiseret og smilende medarbejder til betjening af museets gæster i café og butik. Jobbet følger museets varierende åbningstider, herunder weekender og aftener. Museets café serverer lækre frokostanretninger samt kaffe og kage, og museets butik sælger foruden billetter og kunstbøger også kvalitetssouvenirer og kunsthåndværk.

I museets café består opgaverne bl.a. i:

  • Lettere tilberedning/anretning (frokostretter)
  • Servering og afrydning
  • Køkkenrengøring, egenkontrol samt evt. anden lettere rengøring
  • Kassebetjening

I museets butik består opgaverne bl.a. i:

  • Billetsalg
  • Butikssalg
  • Information om museet og området
  • Lettere rengøringsopgaver
  • Kassebetjening

Begge steder vil der periodevis forekomme andet forefaldende arbejde.

Faglige kvalifikationer

  • Kendskab til tilberedning/anretning af lette retter og/eller butikssalg
  • Kendskab til kassebetjening
  • Sprogkundskaber (tysk og engelsk) vil være en fordel
  • Interesse for og evt. kendskab til museumsarbejde vil være et ekstra plus

Personlige kvalifikationer

  • Positiv servicemindedhed
  • Selvstændighed og ansvarsbevidsthed
  • Overblik og fleksibilitet
  • Humor og omgængelighed
  • Du skal være fyldt 18 år

Som afløser indgår du både i den faste vagtplan, og kan blive tilkaldt i forbindelse med sygdom e.l. med kortere varsel.

Museet tilbyder en arbejdsplads, hvor hjælpsomhed og humor er en del af hverdagen, hvor kvalificeret selvstændigt initiativ værdsættes, og hvor alles indsats forventes at gøre en mærkbar forskel for såvel øvrige medarbejdere som for museets besøgende.

Vi opfordrer alle med interesse uanset baggrund til at søge, og glæder os til at lære vores nye kollega op.
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når stillingen er besat.
Ansøgning, mrk. ”museumsassistent” vedhæftet få men relevante bilag sendes til: post@fuglsangkunstmuseum.dk

Supplerende oplysninger kan indhentes hos Thomas Rasmussen på telefon 5210 0960

Log ind