Roskilde Badet søger ny kollega til Frontdesk, så har du flair for salg og kan levere værtskab i topklasse, er du måske vores nye frontdesk medarbejder.
Vi søger en weekendmedarbejder, som kan opretholde vores høje serviceniveau, og som motiveres af den daglige kundekontakt, vi har med vores brugere. Stillingen er fast lørdag og søndag hver 3. weekend.
Vi er et stort team af medarbejdere, som hver dag har fokus på, at alle vores gæster får den bedste badeoplevelse i Roskilde Badet, og at vi sammen gør oplevelsen og besøget i svømmehallen til et sted, vores gæster gerne vil vende tilbage til gentagende gange. Som Frontdesk medarbejder er vi de første gæsterne møder på deres besøg, det er derfor utrolig vigtigt, at man stortrives med travlhed og kundekontakt, og samtidig kan lide, at skabe gode relationer og oplevelser for alle vores besøgende.
Primære arbejdsopgaver: - Billetsalg, booking og brugeroprettelse
- Servicering af svømmehallens brugere
- Håndtering og salg af cafevarer
- Salg af badeudstyr
- Afvikling af børnefødselsdage
- Opfyldning af varer
- Diverse ad hoc opgaver
Hvem søger vi? Vi søger en person som kan opretholde vores høje serviceniveau overfor vores badegæster, og som samtidig brænder for, at være en god og stabil kollega, der ligeledes kan være med til, at sikre kvaliteten af den daglige kundeoplevelse. Du skal ligeledes bidrage til hverdagens rutiner og arbejdsopgaver, samt være en god Team-Player, som kan motivere og løfte i flok. Derudover skal du være god til at kommunikere med mange forskellige målgrupper.
Personlige kompetencer og kvalifikationer: - Erfaring som receptionist, butiksassistent eller fra anden servicefunktion
- God til at kommunikere på alle niveauer
- Alsidig, samt trives med en bred vifte af opgaver
- Engageret, initiativrig og med en pragmatisk tilgang
- Humoristisk, empatisk og fleksibel
Vi tilbyder: - En spændende, udviklende og ambitiøs organisation, hvor vi arbejder ud fra ’frihed under ansvar’
- Et job med udviklingspotentiale
- En arbejdsplads, hvor vi i hverdagen vægter trivsel, sammenhold og glæde højt
- Et weekendjob med fast lørdag og søndag hver 3. weekend
Løn og ansættelsesforhold Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ved ansættelse i Roskilde Kommune indhenter vi Straffe- og Børneattest.
Løn forhandles med relevant faglig organisation.
Ansættelsesprocessen Ansøgningsfrist er den 1. juli 2025, kl. 12. Samtaler afholdelse løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Malene Rosenørn Flarup på: 5172 9847.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.