Frivilligkonsulent til Folkehusene i Aarhus Syd

fuldtid
Frivilligkonsulent til Folkehusene i Aarhus Syd
  • Aarhus Kommune
  • 8310 Tranbjerg J

Frivilligkonsulent til Folkehusene i Aarhus Syd

Kan du sikre, at Folkehusene er åbne, aktive og attraktive huse fuld af liv? Har du blik for, hvordan flere bliver en del af fællesskaber der styrker relationer, og kan du række ud? Har du kort fra ide til handling, og er du typen der nysgerrigt og vedholdende får ting til at ske?

Kan du svare Ja, er du måske den rette til at medvirke til folkehusenes rolle i aktivt at øge trivsel og sundhed gennem frivillige fællesskaber. Konkret i den del af Aarhus Syd som dækker Harlev, Holme, Kolt-Hasselager, Stavtrup og Viby.

Om jobbet:
Som frivilligkonsulent bliver du en central aktør, der:

  • Planlægger, koordinerer og faciliterer aktiviteter og initiativer, der understøtter fællesskabet og mindsker ensomhed og skaber de bedste rammer for, at alle borgere kan leve et aktivt liv og opleve at have betydning for andre.
  • Formidler og udvikler partnerskaber mellem borgere, foreninger, lokale aktører og medarbejdere – både internt og eksternt.
  • Arbejder ud fra Sundhed og Omsorgs overordnede strategi og Aarhus Kommunes værdier: Troværdig, Respekt og Engagement.
  • Med konkrete handlinger støtter ambitionen for Folkehusene om at skabe attraktive frivilligmiljøer, hvor alle kan bidrage med deres styrker.

Som forbindelsesled mellem kommune og civilsamfund får du en nøglerolle, hvor du konkret skal udvikle og udfylde folkehusenes rammer og potentialer sammen med borgere, netværk, frivillige, lokale aktører og områdets ledere og medarbejdere. Et tæt samarbejde med og understøttelse af Folkehusenes råd og frivillige sikrer den lokale forankring og dit blik på det unikke for det konkrete Folkehus. Når behovet opstår, kan du planlægge og gennemføre egne og organisationens initiativer som bidrag til ambitionen for folkehusene. Det kan betyde, at aktiviteter og arrangementer fra tid til anden kan kræve din tilstedeværelse sen eftermiddag/aften og en sjælden gang i weekenden.

Dine Arbejdsopgaver

  • Aktivering af civilsamfundet: Inspirere, motivere og engagere borgere og frivillige til at deltage i og skabe fællesskaber.
  • Koordination af aktiviteter: Sikre, at eksisterende tiltag og nye initiativer integreres i en samlet indsats for at fremme sundhed og trivsel.
  • Facilitering og formidling: Udarbejde kommunikations materiale (fx flyers, opslag og digitale kampagner) og deltage i netværksmøder for at styrke samarbejdet. Det er en fordel, hvis du har grafisk flair og SoMe snilde.  
  • Udvikling af partnerskaber: Identificere og involvere lokale aktører, foreninger og frivillige, og dermed udvikle nye samarbejder og aktiviteter.
  • Tilbagemeldinger og evaluering: Løbende afstemme og justere indsatsen i dialog med ledelsen og kollegaer, så vi sammen opnår de bedst mulige resultater.
     

Kvalifikationer

Vi ser gerne, at du genkender dig selv i beskrivelsen:

  • Bred faglig viden og erfaring med frivillighed, netværk, fællesskaber, trivsel og medborgerskab.
  • Har nemt ved at etablere og vedligeholde kontakter og relationer.
  • Evner at samarbejde med borgergrupper, foreninger, frivillige og pårørende.
  • Spotter og anerkender dine samarbejdspartneres styrker og hjælper med at sætte dem i spil.
  • Kan facilitere møder og (samskabelses)processer med mangfoldige målgrupper.
  • Kan arbejde struktureret, kreativt, strategisk og analytisk.
  • Kan planlægge og gennemføre diverse events.
  • Har gennemslagskraft og en høj grad af selvstændighed.
  • Trives med mange bolde i luften og en omskiftelig hverdag.
  • Din uddannelsesmæssig baggrund er ikke afgørende, bare den er relevant for stillingen.

Derfor skal du vælge os:
Du får en spændende stilling i en organisation, hvor vi lægger vægt på, at vi alle arbejder med det, som vi motiveres ved og har succes med.

  • Vi tilbyder et afvekslende job, hvor to dage sjældent er ens, og med stor frihed til selv at udfylde rammerne.
  • Du bliver en del af team, hvor mod og risikovillighed værdsættes. Tør du tænke utraditionelt for at nå i mål, hilser vi gerne nye ideer velkomne.
  • Du får et tæt samarbejde med frivilligkonsulenten som dækker de øvrige folkehuse i Aarhus Syd


     

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. juni 2025
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af folkehusene Syd,, Jens Sønderbæk, 30710742, jenson@aarhus.dk


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 30. april 2025

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 14. maj 2025

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind