Brænder du for fritids- og foreningslivet, og vil du bidrage til at fastholde og udvikle de mange tilbud i Langeland Kommune til gavn og glæde for nuværende og kommende borgere? - Så er du måske vores kommende fritidskonsulent.Som fritidskonsulent vil du få ansvaret for at understøtte Folkeoplysningsudvalget administrativt samt bidrage til at udvikle forenings- og fritidsområdet på Langeland. Arbejdet udføres i dialog med biblioteks- og fritidslederen samt folkeoplysningsudvalgets formand, men du skal forvente at skulle arbejde selvstændigt og tage rollen som det faste holdepunkt med et godt overblik over opgaver, projekter og kalender.
Opgaverne er mangeartede og varierede. Du skal bl.a.:
- udvikle og realisere nye tiltag og samarbejdsformer, herunder indsatser for unges deltagelse i fritids- og foreningslivet
- stå for den løbende kontakt til foreningerne
- lave mødeindkaldelser, dagsordener og referater til møderne i Folkeoplysningsudvalget
- booke lokaler samt arrangere det praktiske i forbindelse med årets arrangementer, aktiviteter og projekter, f.eks. temadage og uddeling af ildsjæleprisen
- administrere de mange tilskud til foreninger og haller samt lave budget og regnskab, bevillingsskrivelser og udbetale tilskud samt journalisere
- opdatere hjemmeside og andre informationskanaler, og sørge for at foreningerne kan booke lokaler og haltid
- være kontaktperson og organisere den daglige drift af borgerhuset
Du vil få en bred kontaktflade til de mange aktører i fritids- og foreningslivet og til kommunens forskellige afdelinger, og du vil få brug for dine gode evner til at samarbejde med mange forskellige mennesker og have mange bolde i luften på samme tid.
Stillingen er på 30 timer om ugen. Arbejdstiden fastlægges efter nærmere aftale. Du må regne med, at der af og til vil være aften og weekendarbejde.
Du bliver en del af Center for Erhverv, Kultur og Turisme, som består af en Erhvervs- og Turismeafdeling, Langeland Bibliotek og Langelands Museum samt Rudkøbing Byarkiv. Din arbejdsplads vil være på biblioteket Østerport 5-7, hvor også biblioteks- og fritidslederen har kontor. På biblioteket er der seks ansatte, som bliver dine kolleger i det daglige.
Tiltrædelse pr. 1. juni 2025 eller snarest muligt derefter.
Arbejdsgrundlaget er
Folkeoplysningsloven og Langeland Kommunes
Fritids- og folkeoplysningspolitik. Du kan læse mere om folkeoplysningsarbejdet i Langeland Kommune
her.
Brænder du for at arbejde med at udvikle foreningslivet på Langeland, og har du evnen til at se nye muligheder, arbejde struktureret og selvstændigt i en omskiftelig dagligdag, og holder du af at yde service og bistå de mange frivillige i foreningslivet, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Yderligere oplysningerLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler tirsdag den 1. april 2025 i tidsrummet 8-15.
Spørgsmål kan rettes til biblioteks- og fritidsleder Jesper Thomassen på tlf.: 29 17 03 26.
Send ansøgning vedlagt CV og relevante bilag digitalt senest den 26. marts 2025.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.