Fritidsjobkonsulent til ny indsats for unge i Favrskov KommuneUnges Uddannelse og Job (UUJ) søger en engageret og relationsstærk fritidsjobkonsulent 37 timer til en ny indsats målrettet unge mellem 13 og 17 år.
Stillingen er en unik mulighed for dig, der gerne vil gøre en forskel for unge i udsatte positioner – og som har lyst til at være med til at udvikle en helt ny fritidsjobindsats med stærkt fokus på relationer, samarbejde og ungeinddragelse.
Om stillingenSom fritidsjobkonsulent skal du stå for at etablere og drive den nye fritidsjobindsats.
Dette vil foregå i tæt samarbejde med afdelingens ungeguides, jobkonsulenter, uddannelsesvejledere og andre aktører omkring de unge.
Dine primære opgaver vil være:- Opsøge og udbygge kontakten til virksomheder og introducere dem til muligheden for at ansætte unge.
- Opsporing af unge i målgruppen i samarbejde med især kommunens folkeskoler og UUJ’s uddannelsesvejledere.
- Individuelle forløb med unge, hvor du hjælper dem med at finde og fastholde fritidsjob.
- Formidle kontakt mellem unge og virksomheder – og sikre gode match.
- Vejlede virksomheder om regler og rammer for ansættelse af unge under 18 år.
- Afprøve etablering af lokale ungenetværk og afholde fællesaktiviteter.
- Arbejde med synliggørelse af vores rekrutteringsplatform til fritidsjob
Faglig profilStillingen passer til dig, hvis du:
- Har erfaring med målgruppen og ungeindsatser – gerne med fokus på job.
- Er stærk til at opbygge relationer til både unge og virksomheder.
- Har et opsøgende mindset og trives i en rolle, hvor du er meget ude af huset.
- Er selvstændig, struktureret og god til at skabe overblik og følge op.
- Har kendskab til arbejdsmarkedet, lokale virksomheder og reglerne for ungarbejdere (eller kan sætte dig ind i dem).
- Har gode kommunikative evner - både mundtligt og skriftligt
- Har energi, vedholdenhed og tålmodighed
Vi er åbne over for din faglige baggrund – det afgørende er, at du kan se dig selv i opgaverne og har lyst og evner til at løse dem.
Der vil blive lavet en evaluering af fritidsjobindsatsen efter et år.
Vi tilbyder- En nyoprettet stilling med stort udviklingspotentiale.
- En meningsfuld hverdag med mulighed for at skabe reel forskel i unges liv.
- Faglig sparring, indflydelse og fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af opgaver og tid.
- En arbejdsplads med fagligt kompetente kollegaer, og hvor det betyder meget for os, at vi har et godt arbejdsmiljø med en ligeværdig og respektfuld tilgang til hinanden.
- En god arbejdsplads, hvor det går stærkt, men hvor der altid er plads til et godt grin
Om osStillingen er forankret i Unges Uddannelse og Job (UUJ) Favrskov. UUJ er en del af arbejdsmarkedsområdet og Jobcenter Favrskov i Hadsten. Unges Uddannelse og Job indeholder uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for unge mellem 14 og 29 år og udgør dermed en central del af den kommunale ungeindsats (KUI) i Favrskov Kommune.
I afdelingen har vi samlet uddannelsesvejledere, ungeguides, jobcentersagsbehandlere, jobkonsulenter, ydelsessagsbehandlere, projekt NExTWORK; i alt 25 personer.
Vi arbejder målrettet med at bruge hinandens fagligheder og kompetencer for sammen at sikre en indsats, der får de unge i uddannelse eller job.
Praktisk information:Arbejdssted: Jobcenter Favrskov, Vesselbjergvej 18, HadstenDer forventes en del kørsel forbundet med jobbet. Der ydes befordringsgodtgørelse efter gældende regler.
Tiltrædelse: 1. august 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: 16. juni. Samtaler er planlagt til fredag d. 20. juni
Løn - og ansættelsesvilkår:Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Favrskov Kommune og HK
Der vil ved ansættelse blive indhentet børne- og straffeattest.
Tag endelig kontakt til afdelingsleder Lene Thøgersen på tlf 89644285 /23254867, hvis du er blevet nysgerrig og har yderligere spørgsmål.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk