Vil du lege med os? Så kan du blive vores nye legekammerat.
Har du lyst til et meningsfuldt og sjovt fritidsjob, hvor du gør en forskel, mens du hygger dig med skønne børn i Ællingen? Så er du måske vores nye legekammerat? Om jobbetSom legekammerat i Ællingen, kommer du til at arbejde med børnehavebørn i alderen 2,10 – 6 år eller vuggestuebørn i alderen 0 – 2,10 år cirka to dage om ugen efter skoletid. Du aftaler din arbejdstid med din leder, så den passer ind i både Ællingens og din hverdag. I ferieperioder kan der være mulighed for at arbejde flere timer. Dine arbejdsopgaver foregår sammen med børnene og handler om at lege og lave forskellige aktiviteter.
Dine opgaver som legekammerat kan være at:
- Læse højt og fortælle historier
- Spille spil, bygge med klodser mv.
- Boldspil, cykellege eller lignende udendørs aktiviteter
- Sanglege, lytte til musik og danse med børnene
- Indgå i børnenes forskellige rollelege
- Lege med diverse teknologier
Om osNår du er ansat som legekammerat i Ællingen, arbejder du tæt sammen med det pædagogiske personale. Vi er altid klar til at hjælpe og guide dig. Du står ikke alene med børnene eller med en opgave.
Dine kolleger er med til at sørge for, at du får en god opstart, og du får indblik i det daglige pædagogiske arbejde hos os. Vi glæder os til at tage imod dig, for dit nærvær og din indsats kommer til at gøre en forskel for Ællingens børn og for os som dine kolleger.
Om digDu er mellem 14 og 17 år og har mulighed for at arbejde en til to dage om ugen i to timer ad gangen.
Har du lyst til at være sammen med børn i alderen 0 – 6 år? Og vil du lege, hygge og lave aktiviteter sammen med børnene? Er du imødekommende og åben og ikke er bange for prøve noget nyt. Så er det dig vi søger.
Vil du vide mere?Hvis du ønsker at høre mere om at være legekammerat, kan du kontakte daglig pædagogisk leder, Signe Stypinsky Lützen på 30 63 24 91.
Løn- og ansættelsesvilkårTiltrædelse 1. maj 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for inspirationsansættelser på området.
Som legekammerat er du timelønnet. Stillingen er tidsbegrænset indtil du bliver 18 år, eller senest indtil aftaleperioden for overenskomsten udløber. Vi gør opmærksom på, at vi skal indhente en §36 børneattest på dig inden en eventuel ansættelse, hvis du er 15 år eller derover.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er den 13. april 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 18.
Når vi har læst din ansøgning, hører du fra os. Hvis du kommer i betragtning til et job som legekammerat, bliver du indkaldt til en samtale som foregår hos os. Alle praktiske detaljer kommer til at stå i din indkaldelse til samtale, som vi sender på mail.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!