Fritidscenter 4-Syd/Ungeværket Sundby Algård søger klubmedarbejder, 30 timer.

deltid
Fritidscenter 4-Syd/Ungeværket Sundby Algård søger klubmedarbejder, 30 timer.
  • Fritidscenter 4 - Syd
  • Jens Warmings Vej 79, 2300 København S

Brænder du for at skabe trygge, kreative udviklende rammer for unge i vores mangfoldige klubfællesskab?

Så er det nu du har muligheden for at blive en del af vores lille team i et ungeværk (tidligere Ungdomsklub), hvor vi dagligt får besøg af rigtig mange unge.  Vi søger en engageret klubmedarbejder som er stærk til at danne relationer til de unge, til vores UngeVærk. En klubmedarbejder som har lyst til at blive en del af et fagligt miljø med fokus på relationer, læring og fællesskab. Stillingen er på 30 timer om ugen og med en aftenvagt til kl. 22:00. Stillingen kan tiltrædes hurtigst muligt.

Ungeværket er et fristed hvor unge kan udfolde sig, prøve nye aktiviteter og indgå i værdifulde fællesskaber. Vi vægter kreativitet for krop og sind og pædagogisk faglighed højt. De unge har bl.a. mulighed for at lave forskellige aktiviteter, som bordrollespil, livemusik, fodbold i salen, kreative sysler, nærvær og fordybende samtaler og vi arbejder hver dag for at skabe et inkluderende miljø, hvor alle unge føler sig set og hørt.

Ungeværket er en del af et stort selvejende fritidscenter som består af fire fritidsklubber (4.-5. klasse), en juniorklub (6. -7.kl.), et Ungeværk (fra 8. kl. – 17 år) samt en Rideklub. Vi samarbejder på tværs af matriklerne.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med højt til loftet og plads til ideer og faglig udvikling

  • Et åbent og samarbejdende stærkt team, der prioriterer trivsel og fællesskab

  • Mulighed for at sætte dit eget præg på klubbens aktiviteter

  • En alsidig hverdag med glade og nysgerrige unge

Vi søger dig, som:

  • Har et kreativt mindset og lyst til at udvikle nye ideer og aktiviteter

  • Er nærværende, tydelig og god til at skabe relationer

  • Har et positivt engagement og et inkluderende syn på unge

  • Trives i et miljø med højt tempo, humor og gode kollegiale fællesskaber

Dine primære opgaver:

  • Planlægge og gennemføre aktiviteter og projekter

  • Skabe trygge rammer og relationer i ungegruppen

  • Samarbejde med kollegaer om pædagogiske indsatser og hverdagens aktiviteter

  • Indgå i dialog og samarbejde med andre indsatser og andre ungeværker

  • Bidrage til at ungeværket har et positivt og udviklende miljø

En kort tekst som denne indfanger selvfølgelig ikke det totale billede af os. Vi opfordrer dig derfor til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, eller for at aftale et besøg, så du kan få et reelt indblik i vores dagligdag. Vores døre er åbne og vi ser frem til at høre fra dig. Et besøg i Ungeværket vil også give et godt udgangspunkt for en evt. kommende samtale.

Stillingen er fra hurtigst muligt.

Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet fra 10.00-17.00 mandag til fredag, samt en aftenvagt fra 17:30 til 22:00 I ferier ligger arbejdstiden (og åbningstiden) fra 10.00-16.00.

For yderligere oplysninger kan Pædagog Med Ledelse i Ungeværket, Susanne Ekman Jensen kontaktes på 23283577. Pædagogiske Ledere Marie Sommer og Anne Cathrine kan kontaktes på henholdsvis 51641097 og 20703472.

Ungeværkets adresse er Jens Warmingsvej 79, 2300 København S.

Ansøgningen sendes pr. e-mail: 35902@buf.kk.dk, så vi har den senest den 22. januar kl. 12. (mærket ”ungeværk”). Ansættelsessamtaler vil finde sted mandag den 26. januar.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Log ind