Frisør søges til Carlsro Herrefrisør – uddannet frisør eller med solid erfaring

fuldtid
Frisør søges til Carlsro Herrefrisør – uddannet frisør eller med solid erfaring
  • Carlsro Herrefrisør
  • Tårnvej 237, 2610 Rødovre

Brænder du for herreklip, klassisk håndværk og god stemning? Så er det måske dig, vi leder efter hos Carlsro Herrefrisør.

Om Carlsro Herrefrisør

Carlsro Herrefrisør ligger i Carlsro Centret – et historisk center opført i 1950’erne som en del af kollektivbyen Carlsro. Salonen har været en fast del af centret siden 1967 og har gennem generationer været et naturligt samlingspunkt for herreklip i området.

I dag er Carlsro Herrefrisør en lille oase med fokus på kvalitet, håndværk og atmosfære. Salonen er indrettet med vintage detaljer, rå industrielle materialer og genbrug – og kunderne sidder i flotte, gamle klippestole, der leder tankerne tilbage til klassisk barbertradition.

Om stillingen

Vi søger en frisør, som enten er:

  • Uddannet frisør eller
  • Har solid erfaring med herreklip og skæg

Du bliver en del af en hyggelig salon med faste kunder og en afslappet, professionel stemning.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med herreklip (klassisk og moderne)
  • Gerne kan klipning af skæg (eller har lyst til at lære det)
  • Er serviceminded og imødekommende
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Sætter en ære i godt håndværk

Vi tilbyder:

  • En veletableret salon med loyale kunder
  • Gode arbejdsforhold i unikke og stemningsfulde omgivelser
  • Fleksible arbejdstider (kan aftales)
  • En arbejdsplads med respekt for faget og det klassiske frisørhåndværk
  • Løn efter kvalifikationer

Lyder det som noget for dig?

Så hører vi meget gerne fra dig.
Send en kort ansøgning eller kontakt os for en uforpligtende snak.

Log ind