Er du den fødte leder med passion for at skabe tillid og engagement hos medarbejdere? Har du stærke faglige kompetencer inden for kirurgisk sygepleje? Trives du i rollen som anker for dygtige medarbejdere, der indgår i flere teams og specialer? Grundet øget fokus på kerneopgaven med nedbringelse af ventelister samtidig med at sikre et stærkt og godt arbejdsmiljø opnormeres ledelsesstaben i Friklinikken pr. 1. april 2026 med to nye oversygeplejersker.
Er du vores nye oversygeplejerske, der vil varetage nærværende ledelse og sikre den daglige drift i vores Kirurgisk Afsnit?
Hvem er vi? Dit team: Kirurgisk Afsnit har 17 fastansatte fordelt på sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og serviceassistenter. Der er tilknyttede ca. 25 speciallægekonsulenter til de kirurgiske specialer. Afsnittet dækker over flere ambulatorier og et opvågningsafsnit. Der varetages udredning og behandling inden for ortopæd-, organ-, vene- og plastikkirurgi samt urologiske sygdomme.
Kirurgisk Afsnit er dynamisk med varierende opgaver og arbejdsgange og til tider højt tempo. Der er stort fokus på at kunne løfte i flok, være fleksibel og hjælpe hinanden, også på tværs af specialer.
Generelt: I Friklinikken tilstræber vi ledelsesmæssigt at have en fælles, åben og lyttende tilgang til udfordringer og opgaver. Vi lægger vægt på at bruge medarbejdernes mange kompetencer i opgaveløsningen, og det gør vi i et miljø præget af tillid, respekt og ordentlighed. Vi har stort fokus på kvalitetssikring, udvikling og en fælles forståelse af kerneopgaven afsnitsvis og på tværs af hele Friklinikken.
Fagligt er vores udgangspunkt og fokus den enkelte patient og dennes pårørende. Vi stræber efter altid at overholde udrednings- og behandlingsretten og vi varetager garantifunktioner inden for mange specialer for Region Syddanmark.
Friklinikken er en offentlig institution under Region Syddanmark, der har til formål at nedbringe ventelisterne inden for udvalgte områder. Fysisk er vi placeret på Grindsted Sygehus.
Vores opgave er at tilbyde patienter undersøgelse og behandling inden for ventetidsrettighederne og levere sundhedsydelser af høj kvalitet.
Vi er ca. 100 engagerede og kompetente medarbejdere, der hele tiden arbejder ud fra det aktuelle behov for sundhedsydelser.
Læs mere om Friklinikken på
www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Om Dig Du:
- er sygeplejerske med eller uden ledererfaring. Lederuddannelse er ikke et krav, men forventes opstartet senest 1 år efter ansættelse
- har betydelig klinisk erfaring inden for det kirurgiske speciale
- formår at sætte medarbejdernes potentialer i spil - herunder at sikre et godt arbejdsmiljø
- er medinddragende, åben og anerkendende i din kommunikation
- har interesse i kvalitetsudvikling og fokus på patientforløb med medinddragelse og fælles beslutningstagen
- forstår at forvalte personalemæssige og økonomiske ressourcer
Rammer og opgaver - Du har ledelsesansvaret for afsnittene i tæt samarbejde med chefsygeplejersken og klinikchefen
- Du får medansvar for at sætte rammen for afsnittenes daglige drift, arbejdsmiljø og trivsel
- Du indgår i et tæt samarbejde med Friklinikkens øvrige ledelsesteam bestående af to oversygeplejerske, en koordinerende sygeplejerske og en sundhedsadministrativ leder
- Du har samarbejde med Friklinikkens nøglepersoner inden for arbejdsmiljø, patientsikkerhed, hygiejne, kvalitet, kommunikation og klinisk udvikling
- Ledelsesmæssigt refererer du til chefsygeplejersken
Vi tilbyder En spændende lederstilling, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på god ledelse i samarbejde med medarbejderne og de øvrige ledere.
Du kan se frem til nye faglige og ledelsesmæssige udfordringer hver dag.
Du har frihed under ansvar til at skabe de bedste rammer for trivsel for både medarbejdere og patienter.
Du bliver en del af et dynamisk arbejdsmiljø med stor mulighed for indflydelse i hverdagen.
Du kommer til en arbejdsplads med plads til forandringer samt gode muligheder for udvikling fagligt og personligt.
Ansøgning og ansættelse Ansøgningsfrist torsdag d. 12. februar 2026.
Ansættelsessamtaler onsdag d. 18. februar 2026.
Tiltrædelse 1. april 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem DSR og Region Syddanmark.
For nærmere oplysninger kan chefsygeplejerske Marion Høhrmann Eriksen kontaktes på tlf. 20210771.