Fremadskuende datatalent til digital transformation

fuldtid
Fremadskuende datatalent til digital transformation
  • Bornholms Hospital
  • Ullasvej 8
Er du en alsidig datadrevet analytiker med passion for at opdage mønstre, løse komplekse problemer, udvikle nye løsninger og skabe indsigter, der gør en reel forskel? Og motiveres du af at være en nøgleperson i en organisation, der er midt i en ambitiøs digital transformation?

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er midt i en digital transformation, som understøtter vores vision om at være internationalt førende inden for diabetesbehandling. Den digitale transformation skal sikre endnu større brug af data i alle vores aktiviteter, både når vi behandler patienter i klinikken, og når vi gennemfører forskningsprojekter med både nationale og internationale samarbejdspartnere. Derfor søger vi en datamanager med stærke kompetencer inden for digital transformation og analyse.

Om jobbet

Jobbet er alsidigt og giver dig mulighed for at arbejde med hele værdikæden fra data til indsigt. Du bliver en central sparringspartner omkring data, infrastruktur og digital transformation og bidrager til design af dataflows, teknisk rådgivning og udvikling af analyser i både store og mindre projekter.

Du vil også arbejde med udvikling af dataløsninger og drift af ledelsens analyser samt mere detaljerede opgaver som dataspecifikationer, datakvalitet og ad hoc-analyser.

Samtidig bliver du en vigtig samarbejdspartner for kolleger med forskellige fagligheder, hvor du hjælper med at omsætte behov til datadrevne løsninger.

Dine primære opgaver

  • Arbejde med analyseprojekter fra start til slut – fra behovsafklaring og sparring om løsninger til datahåndtering, implementering af analyser og formidling af resultater.
  • Udføre forretningsanalyser og bidrage til at identificere og kvalificere datadrevne løsningsmuligheder.
  • Udarbejde ad hoc-analyser fx baseret på registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen eller data fra Sundhedsplatformen.
  • Bidrage til kravspecifikationer for digital infrastruktur – både på organisatorisk niveau og i konkrete projekter.
  • Deltage aktivt i udviklingsprojekter, hvor du bringer din viden om data, analyse og digital understøttelse i spil.
  • Designe og etablere dataflows, herunder vælge relevante teknologier og standarder, der sikrer en effektiv og skalerbar datainfrastruktur.
Om dig

Du er alsidigt funderet i IT, data og analyse. Du ser potentialet i at deltage i hele udviklingsprocessen, og du bidrager med din viden om data og analyse til udvikling af strategi og store projekter, ligesom du kan fordybe dig i detaljer i konkrete analyseopgaver. Du er drevet af talent og nysgerrighed og vælger gerne opgaver, der udfordrer og udvikler dine kompetencer inden for data og analyse.

Vi forventer, at du:

  • kan demonstrere dit talent for at omsætte data til indsigt – fx gennem dokumenterede resultater, konkrete projekter eller analyser, du har været ansvarlig for.
  • har en relevant videregående uddannelse med et væsentligt kvantitativt aspekt.
  • har 3+ års erfaring med at kode, og at du arbejder hjemmevant i SQL / Python / R.
  • har en god systemforståelse og arbejder med dataflows og datapipelines.
  • behersker dansk i skrift og tale
  • har kendskab til machine learning, generativ AI og/eller Databricks.
  • trives med meget forskelligartede opgaver på både strategisk og praktisk niveau.
Det er en fordel, hvis du også har erfaring med eller kendskab til analysemiljøer hos Danmarks Statistik eller Sundhedsdatastyrelsen.

For at have succes i stillingen er det vigtigt, at du har lyst til at indgå i et stærkt fagligt projekt-miljø, hvor vi sparrer med hinanden om arbejdsopgaverne, og hvor vi ser hinandens forskellige fagligheder som en styrke. Vi sætter faglighed højt og tilbyder gode udviklingsmuligheder inden for datamanagement.

Ansættelsesforhold

Du bliver en del af Team Data og Digital Transformation, som består af fem datamanagere og fire projektkonsulenter. Teamet er en central del af stabsenheden Evidens og Kvalitetsudvikling, hvor vi løser dataopgaver for hele Steno Diabetes Center Copenhagen. I det daglige vil du referere til enhedens chef, Jeanne Houen.

Vi understøtter både klinisk drift, kvalitetsudvikling og forskning med data, analyser og teknisk bistand. Vores arbejde spænder bredt – fra patient- og forskningsdata til store nationale registre – og vi er involveret i alt fra databehandling og analyse til udvikling af nye dataløsninger fx til fjernmonitorering og digital understøttelse af patientforløb. Du vil derfor få mulighed for både at arbejde med etablerede datastrømme og at bidrage aktivt til at skabe fremtidens datainfrastruktur i sundhedsvæsenet.

Vi arbejder i Databricks og på analyseplatforme hos Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen og anvender værktøjer som SQL, SAS, Python og Power BI.

Stillingen er special- eller chefkonsulent og på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomster i Region Hovedstaden. Tiltrædelse forventes 1. januar 2026 eller tidligere efter aftale.

Ansøgning

Hvis du kan se dig selv i jobbet, så glæder vi os til at høre fra dig. Send os din ansøgning, CV og dokumentation for kvalifikationer og uddannelser. Ansøgningsfristen er den 4. november 2025. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 46.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Nalholm, senior data-manager på tlf. 21 43 77 36 eller Jeanne Houen, udviklings- og kvalitetschef på tlf. 21 77 41 32.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen SDCC er et internationalt førende diabeteshospital i Region Hovedstaden. SDCC er specialister inden for behandling, forskning og forebyggelse af diabetes og i uddannelsen af sundhedspersonale inden for diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabetesklinik og behandler hvert år flere end 12.000 personer med diabetes fra Region Hovedstaden og har adresse lige ved siden af Herlev Hospital. Læs mere på sdcc.dk og følg Steno Diabetes Center Copenhagen på LinkedIn og X.

Log ind