Zigna søger passionerede og kvalitetsbevidste freelancefotografer med blik for æstetik, detaljer og storytelling – og som forstår forskellen på et billede og et visuelt aktiv.
Vi er en del af EFKT, som er en af Skandinaviens førende leverandører af visuelle løsninger til ejendomsbranchen og samarbejder med nogle af de største mæglere i Danmark og Norge. Zignas ambition er klar: Vi vil skabe billeder og videoer, der ikke bare dokumenterer, men som inspirerer og sælger.
Dine opgaver som leverandør til Zigna:
• Fotografering af både bolig- og erhvervsejendomme, hvor du vil have fokus på aktiver og funktionalitet i diverse boliger
• Udarbejdelse af plantegninger store som små
• Udarbejdelse af video, herunder walkthroughs og stemningsskabende præsentationer
• Du vil være i tæt samarbejde med ejendomsmæglere
• Medvirken til at udvikle visuelle standarder og løfte det kreative niveau
Vi søger dig, der:
• Har erfaring med fotografi - gerne ejendomsfotografi, men din ambition og præcision vejer tungere
• Har forståelse for visuel kommunikation og komposition
• Er struktureret og god til at overholde deadlines
• Trives med selvstændighed, men bidrager gerne til fællesskabet
• Har bil og kørekort (arbejdsopgaverne kræver mobilitet)
• Har gode sociale evner – vi møder alle slags mennesker
• Bor i Sønderjylland
Vi tilbyder:
• En fleksibel freelanceaftale, hvor du selv styrer din kalender og tid
• Mulighed for faglig udvikling og oplæring i nyeste trends indenfor boligfotografering
• Et stærkt bagland, der sikrer dig professionel support og sparring
• Forskellige projekter med mening og variation, der spænder fra arkitektoniske boliger til industrielle erhvervsdomiciler
• En del af et skandinavisk team, der brænder for kvalitet og innovation
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning, CV og min. 5 eksempler på dit fotografiske arbejde via linket nedenfor (vær opmærksom på, at vi kun modtager ansøgninger indsendt via linket). Vi indkalder løbende til samtaler og lukker for ansøgninger, så snart vi har fundet de rette.
Hos Zigna er vi forpligtet til at udvikle mangfoldigt talent på alle niveauer. Vi opfordrer alle interesserede kandidater til at ansøge, uanset alder, race, kønsidentitet, seksuel orientering, religion eller etnicitet.
Har du spørgsmål? Så er du velkommen til at skrive til Teamleder Jesper Kristian Ovesen på jeko@zigna.dk.
🕒 Opstart: Hurtigst muligt / efter aftale